mandag den 19. august 2013

Bacon Cheese Okse

Natteravnen Pizza, Hvidovrevej 137, 2650 Hvidovre, mandag 2013-08-19 16:45



Nr. 436 Hjemmelavet burger, på lun sesambolle, iceberg salat, tomat og syltede agurker, Bacon Cheese Okse, 150g frisk hakket oksekød, 57 kr.


Natteravnen Pizza - som navnet antyder stedet i Hvidovre man ender ved, når der skal faste kalorier i maven inden branderten skal bæres hjem.

Betjening: Kun to andre kunder, der spiste. To ansatte, den ene sad bag en computerskærm og tog imod bestillingen, den anden lavede og leverede maden. Sidstnævnte var venlig, førstnævnte ænsede knap nok da jeg afleverede min tallerken efter spisning - han sagde kun "velbekomme" uden at kigge på mig, man svarede slet ikke da jeg sagde "hej hej"! Den leverede std. vare kom efter 10 min.


Omgivelser: 62 db, sagte snak fra andre kunder, madlavning og trafik fra Hvidovrevej. Aflangt lokale med 40 siddepladser (skriver de selv) med køkkenet og skranken som en ø i halvdelen af det bagerste lokale. Den anden halvdel står som depotrum med frit udsyn fra spisesteder - ikke noget der virker fordrende. Træborde, polstede træstole, klinkegulv, skriggule vægge med slukket TV og et par billeder, selvfølgelig også Charles C. Ebbets' Lunch atop a Skyscraper. Interiør forekom slidt.

Drikkevarer: Køleskab med sodavand i diverse størrelser, inkl. Coca Cola, kildevand og mindre udvalg af øl, vin og spiritus.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.


Burgeren: Std. sesambolle, fint ristet men tør. Majonæse, tomatketchup, temmelig mange syltede agurker, for store skiver timater. Nogle fint stegte baconskiver og en mager ost, der ikke rigtig smeltede og heller ikke gav så meget svag fra sig. Bøf af hakket oksekød, noget fast struktur, gennemstegt og tør. Under middel kvalitet. Lidt salat, tomatketchup og majonæse. For mange syltede agurker og alt for meget tomatketchup - sidstnævnte dominerede totalt smagen. Middel volumen.


Alt for groft hakkede tomater
Ingredienser: Std. sesambolle, 150g hakket oksekød, ost, bacon, salat, tomat, syltede agurker, tomatketchup, majonæse.

Ingen kan være i tvivl om, at burgeren sejlede i tomatketchup
Konklusion: Det kræver noget omtanke at balancere en burger - både mht. fedt, sur/sød og hvilken smag, der skal dominere - og ikke dominere. Her er der tilsyneladende gjort de tanker, at der skal mange syltede agurker til for at neutralisere sødmen fra den enorme mængde tomatketchup - det fungerer dog aldrig, for man spiser sjældent helt jævnt. Så enten fik man sur smag eller den overdrebne søde smag. Burgeren nærmest druknede i tomatketchup, hvilket gjorde det til noget af en prøvede at spise op. Under middel burger og kedelig ost hjælper heller ikke. 2 boller!
[2/6]

søndag den 18. august 2013

Den Originale

Vesterbros Originale Burgerrestaurant, Istedgade 36, 1650 Kbh. V., lørdag 2013-08-17 17:45



Den Originale m. bacon og cheddar. Alle vores burgere serveres som standard med en 200g bøf, sprød og frisk salat, fiske tomater, rødløg og hjemmelavet mayonaise, 85 kr.


Vesterbros Originale Burgerrestaurant - siden 2012 i det tidl. Copenhagen Gay Center, hvilket Politiken hang sig meget i ved præsentationen. Konceptet er at burgere bygges fra bunden og alt tilbehør er hjemmelavet - majonæse, ketchup osv.

Betjening: Fik plads til to personer trods uden bestilling - et travlt tidspunkt hvor der var næsten fuld belægning. Et udleveret bestillingsskema skulle udfyldes. Drikkevarerne kom hurtigt efter og maden ca. 15 min. senere.


Omgivelser: Rustik indretning, nøgne mursten fra 1875. træborde, træstole og trægulv. Elendig akustik.

Drikkevarer: Lille udvalg af sodavand fra fad, inkl. Coca Coca, øl fra fad og meget andet - det er jo også en cocktailbar.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.

Her de såkaldte Aioli-Fritter
Tilbehør: Originale (dvs. alm.) fritter og Aioli-fritter, hver 30 kr. samt aioli-majo og bearnaise-majo til hver 10 kr. Alle fritterne var af den rustikke slags, dvs. inkl. skal, ca. 20% var kogt for længe. De originale fritter var så saltede, de faktisk var uspiselige, aioli-fritterne var slet ikke saltede - men derimod krydrede med noget hvidt hvidløgspulver, det faldt ikke i min smag. Begge mayo'erne var til gengæld fine.



Colaen: I frossent krus med  isterninger, 45 kr. Alt for kold, alt for mange isterninger og for lidt kulsyre. Omk. ½ l inkl. isterninger.

Lys bolle
Grov bolle

Burgeren: Der kunne vælge ml. lys- og grovbolle, begge slags tilsynladende hjemmelavede. Smagte frisk, kun svagt ristet - hvis overhovedet ristet (hvilket er positivt ment), dog lige på grænsen til at være kold. Et lag majonæse, et par skiver bacon der var stegt for længe - de var svære at skære ud på trods af de gode grillbestik, burgeren under gik i stykker i stedet for. Et lag mager cheddar, der ikke gav meget væsen af sig - hverken fedt- eller smagsmæssigt. Kødet havde en lidt hård struktur, halvdelen var stegt rosa og egentlig fin, den anden halvdel gennemstegt og forekom tør. Kød af middel kvalitet. Lidt rødløg og tomater, to salatblade med salatdressing. Generelt en ganske kødfuld burger, uden tomatketchup - der blev leveret hjemmelavet tomatketchup der ikke var sød, men havde puré smag over sig. Den brugte jeg ikke. Volumen er middel, men de 200g kød mætter selvfølgelig.


Ingredienser: Hjemmelavet bolle, majonæse, bacon, cheddarost, 200g bøf af hakket oksekød, tomat, rødløg, salat og dressing.


Venstre side rosa, højde side gennemstegt
Konklusion: Flere håndværksmæssige svipsere, der dog ikke kommer til at betyde så meget i karaktergivningen, de 4 boller er hjemme, Vesterbros Originale Burgerrestaurant skal dog prise sig lykkelige for, jeg ikke skelner til prisen - 170 kr. pr. person inkl. det hele er trods alt noget for middel kvalitet kød og føromtalte svipsere.
[4/6]

mandag den 12. august 2013

Bacon Okse m. Bacon

1001 Nat Pizza, Istedgade 75, 1650 København V., mandag 2013-08-12 13:05



Nr. 112 Bacon Okse m. Bacon. Lun sesambolle med 150g frisk hakket oksekød med dressing, ketchup, icebergsalat, løgringe, tomat agurk, 43 kr.


1001 Nat Pizza, et af de mange shawarma/pizza/grill barer med lange åbningstider på Istedgade. Har før prøvet Gusto Stor burger, hvilket ikke var noget success - mængde frem for kvalitet, så denne gang prøvede jeg en bacon burger i deres såkaldte "Hj. lavet frisk burger" kategori


Betjening: En enkelt spisende kunde, ingen kø. Blev betjent øjeblikkeligt. Lidt sprogmæssige vanskeligheder, men venlig betjening. Fik min bestilte standardvare efter 7 min.


Omgivelser: Lyd fra Istedgade og fra madlavning. Tre træborde, polstrede stole/sofa, en hylde med to barstole, klinkegulv. Meget slidt interiør.


Drikkevarer: Lille køleskab med lille udvalg af sodavand, vand og tyrkisk drikkeyoghurt.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.


Burgeren: 358g. Standard sesambolle, lidt for kraftig ristet og lidt tør. Stort lag majonæse, salat, kål, tomat, tomatketchup, løgringe og en fin bacon. En hjemmelavet bøf hakket oksekød der dog blev taget færdighakket fra køl, gennemstegt, ikke tør, af under middel kvalitet. Igen lidt salat, kål, tomat, tomatketchup, løgringe og endnu et stort lag majonæse. Generel en fedtet og sød oplevelse med tomatketchup som dominerende smag, middel volumen.


Ingredienser:  Standard sesambolle, hjemmelavet bøf hakket oksekød, bacon, salat, kål, tomat, tomatketchup, løgringe og majonæse.


Konklusion: Udmærket tiltag at benytte lidt kål, dog ikke i samme mængder som Klemmen i Holbæk, det kommer lige med som en ekstra smagsnuance. Desværre for store mængder majonæse og tomatketchup og kød noget under middel. 3 boller!
[3/6]

søndag den 11. august 2013

Bacon Cheese Burger

Pappas Pizza & Grill, Herlev Bygade 27, 2730 Herlev, søndag 2013-08-11 14:30



Nr. 40 Hjemmelavet Bacon Cheese Burger, 47 kr.


Betjening: Ingen kø, øjeblikkelig betjening. Fik min standard vare efter 10 min. Venlig betjening.


Omgivelser: 67 db. Moderne pavillon, lys og luftig desværre med elendig akustik. Træborde, polstrede træstole og klinkegulv. Også pladser uden for.

Drikkevarer: Fadanlæg for coca cola, lille køleskab med sodavand, vand og Cocio.


Sanitet: Forekom rent og ryddeligt (hvilket i flg. egen beskrivelse er en meget vigtig prioritet)


Burgeren: Standard sesambolle, ristet en anelse for meget og lidt tør. Tomatketchup, majonæse, salat, ganske god bacon, fed smelteost, der ikke gav meget væsen fra sig bortset fra fedtet smag. Den hjemmelavede bøf af hakket oksekød virkede tør, hård og sammenpresset i strukturen, under middel kvalitet. Tomater, syltede agurker, løgringe og majonæse. Generel var burgerens volumen lidt under middel, tomatketchup fint balanceret (dvs. forsigtig brug), en noget fedtet smagsdominans fra ost og majonæse, ikke fra den lidt tørre bøf.


Ingredienser: Std. sesambolle, hjemmelavet bøf af hakket oksekød, smelteost, bacon, tomatketchup, salatdressing, salat, tomater, syltede agurker, rå løgringe.


Konklusion: Noget fedtholdig burger, dog ikke fra det lidt tørre og sammenpressede kød. Bedre kød og ost kunne gøre underværker. 3 boller!
[3/6]

lørdag den 10. august 2013

Dobbelt Bacon Cheeseburger

Mont D`Or Grill, Toftegårds Allé 4, 2500 Valby, lørdag 2013-08-10 12:10



Dobbelt Bacon Cheeseburger (hjemmelavet med 120g hakket oksekød), 57 kr.


Betjening: Ingen andre kunder - betjening øjeblikkelig af mutter, fik standardvare efter 10 min. Meget venlig og snaksagelig betjening, dog med lidt (omend charmerende) sprogbarrierer.


Omgivelser: Imponerede træudskåret skranke med to ligeledes træudskåret barstole, eller et par træborde med polstrede stole. Trafikstøj fra Toftegårds Allé.

Drikkevarer: Køleskab med lille udvalg af sodavand (inkl. Coca Cola) i forskellige størrelser.

Sanitet: Forekom rent og rydeligt.

Fedtet ligefrem drypper fra baconen

Burgeren: Std. sesambolle, tilpas ristet med en anelse tør. Majonæse, en anelse tomatketchup, salat, tomater. Helt perfekt stegt bacon, let knasende men ikke hård, en fed smelteost der såmænd gav noget smag. To hjemmelavede bøffer af hakket oksekød af hver 120g, fedtholdig, fint stegt men af middel kvalitet. Salat, friske agurker, løgringe, lidt tomatketchup og majonæse. Samlet volumen over middel, fedtholdig, ikke for sød pga. den begrænsede brug af tomatketchup.


Ingredienser: Std. sesambolle, to stk 120g hjemmelavet hakket oksekød, bacon, smelteost, majonæsesalat tomater, tomatketchup, friske agurker, løgringe.


Konklusion: Ikke for de fedt- og kalorieforskrækkede. Gennemgående fint håndværk, på trods af brugen af friske agurker ikke for sød takket være den begrænsede brug af tomatketchup. Sådan kan jeg li' det! Med to bøffer ender den som en kødholdig burger med overfyldt mave som resultat, enkelt bøf er måske at fortrække. Kun kødets middelkvalitet trækker ned - så ender på 4 boller!
[4/6]

torsdag den 8. august 2013

Bronx Burger

The Bronx Burger Bar, Nørrebrogade 114, Kbh. N., torsdag 2013-08-08 14:15




BRONX BURGER - 98,-   Klassisk burger med hakket oksekødsbøf fra Grambogård, cheddar, guacamole og bacon i burgerbolle inkl. pommes frites med aioli + Coca Cola med refill 40 kr.


Betjening: To ansatte, ingen kø, blev betjent øjeblikkeligt. Omk. 15 kunder ialt. Seks min. efter bestilling fik jeg min standard vare!!!


Omgivelser: Amerikansk diner inspireret. Mørke trægulve, træborde, træbænke og endda en pejs. God plads inkl. en første sal, jeg sad dog uden for på det store fortov, blomsterkummer og parasoller var opsat som værn imod vind, vejr og Nørrebrogade.

Drikkevarer: Mange forskellige kaffe, chokolade, the, vin, øl, Sommersby, Dr. Pepper og de gængse sodavand fra Carlsberg, inkl. Coca-Cola.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.


Tilbehør: Pommes frites med aioli fulgte med i prisen. Fin kvalitet for begge dele.


Colaen: 40 kr. for selvbetjenings fad-sodavand, to varianter var udsolgt, så der var Coca Cola og Zero tilbage. Mange isterninger i glas, ellers fint.


Burgeren: En halvgrov bolle, frisk og korrekt ristet, et lag guacamole, for hårdt bacon, fed og smagfuld cheddarost. Bøf af Grambogård hakket oksekød - noget finthakket og temmelig fast, lidt tør, tomater, rødløg, syltede agurker og tomater, et lag majonæse i bunden. Middel volumen men kødet satte sig tungt på appetitten. Guacamolen satte et anderledes pift på smagen, generel fint balanceret burger.


Ingredienser: Halvgrov bolle, Grambogård hakket oksekød, cheddarost, guacamole, bacon, salat, hjemmesyltet agurk og rødløg, majonæse


Konklusion: Baconen var for hård, så selv den udlevere fine grillkniv kunne ikke skære det over uden at bøffen under gik i stykker. Guacamolen satte et anderledes pift på smagen, selv om den ikke var gennemtrængende, ville jeg helst have undgået den. Mit største problem var kødet. Det er fra fritgående okser med dyrevelfærd i højsædet, men konsistensen var for fint hakket og tør, mindede meget som bøffen hos Sporvejen. Er den forvarmet? Jeg frygter det efter kun 6 min. leveringstid.
[4/6]

onsdag den 7. august 2013

Bacon & Cheese Okse

Diva Pizza & Burger House, Dalgas Boulevard 162, 2000 Frederiksberg, onsdag 2013-08-08 17:50


Nr. 88 Bacon & Cheese Okse, "Alle burgere er med iceberg, ketchup, mayonnaise, løgringe, tomat og syltede agurker", 50 kr.


Betjening: To ansatte, ingen andre kunder da jeg ankom. Fik bestilte standardvare efter 10 min., venlig betjening.


Omgivelser: 57 db., lyd af madlavning, lav tyrkisk musik i køkkenet, udsugning og lidt vejstøj. Dejlig stille. Forsøgt at ligne en restaurant - form for dug med papiroverdug, vinreol og madolier ved bordene. Træborde, træstole og klinkegulv.

Drikkevarer: Lille køleskab med sodavand og vand i forskellige størrelser men også øl og vin.


Sanitet: Lidt krummer fra forgængeren ved mit bord, en del af lokalet dårlig afdækket blev brugt som depotrum. Forekom rent.


Burgeren: Standard sesambolle, ristet lidt for meget. Solidt lag majonæse, tomatketchup, en tyk skive tomat, lidt syltede agurker, bacon, en fed smelteost der ikke gav meget smag fra sig. En bøf af frisk hakket oksekød, dog under middel kvalitet, også fedtholdig, tilpas stegt. Salat, rødløg, tomatketchup og majonæse. Omkring middel volumen burger med stort fedtindhold og alt for meget tomatketchup.


Ingredienser: Std. sesambolle, majonæse, tomatketchup, tomat, syltede agurker, bacon, smelteost kød af hakket oksekød, salat, rødløg.


Konklusion: En generel fedtholdig oplevelse - fed ost, under middel kvalitet men fedtet kød og alt for meget tomatketchup. 3 boller!
[3/6]