Max, Gammeltorv 4, Kbh., lørdag 2013-05-04 13:44
Grand de Luxe Cheese'n'Bacon Menu for 79 kr., pris kun for burger 62 kr. Egen beskrivelse: En tyk, saftig hamburger af svensk oksekød på ristet sesambrød med Originaldressing, æblerøget bacon og ost. Serveres med valgfri drik og tilbehør.
Andet besøg hos svenske Max efter den mindre skuffelse med Frisco. Denne gang er det Max' kongeburger med det lange og forpligtende navn Grand de Luxe Cheese'n'Bacon. Max - svensk burgerkæde startet i 1968 med næsten 100 restauranter i Sverige, en enkelt i Norge - og nu en enkelt (via franchise) i Danmark.
Betjening: Tre smarte selvbetjeningsautomater opstillet ved indgangen, derefter kan bestillingen hentes ved en ekspress-kasse. På trods af mange svenske ord, fungerede den fint for mig. Ved de alm. skranker var der kø, men der var hurtig betjening for min std. vare, kun 5 min.
Burgeren leveres i for lille papæske |
Drikkevarer: Selvbetjening med forskellige fustager inkl. alm. vand, stort udvalg. Som selvbetjener kan man undgå is, drikkevaren er kølig nok.
Papæksen åbnet - og på trods af spisepapiret, er burgeren klemt og væltet |
Burgeren helt udpakket - noget væltet og sammenklemt |
Colaen: Kølig, men ikke meget kulsyre.
Prøv lige at sammenlign den udleverede vare med reklamefotoet: Grand de Luxe Cheese'n'Bacon |
Ingredienser: Oksekød på ristet sesambrød med Originaldressing, æblerøget bacon og ost. Syltede agurker, tomat og salat.
Konklusion: Hvis man kan starte en dansk-svensk burgerkrig ved at kritisere den svenske stoltheds kongeburger, så må det være det. Meget skyldes dårligt håndværk, men der skal alligevel en generel forbedring til på alle punkter, hvis denne burger skal konkurrere med bare McDonald's. En slatten, fugtig og fedtet omgang af ligegyldigheder. Det kniber sig lige til 3 boller!
[3/6]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar