Nr. 89. Hjemmelavet Bacon Cheese Burger, "Hjemmelavet af 180g oksekød med tomat, agurk, salat, rødløg, salatmayonnaise, ketchup og sesambrød.", 45 kr.
Pizzaria der har specialiseret sig i italienske og mexicanske retter. Noget atypisk korte åbningstider (16-22 på hverdage, 13-22 lørdag og søndag).
Betjening: Ingen kø eller kunder ved ankomst, én kunde efter mig. Venlig betjening, fik min std. vare efter 10 min.
Omgivelser: 60 db., baggrundsradio som kun den ansatte kunne høre. Klinker overalt, stort menuskilt med baggrundslys på væggen (god idé). Hylde ved vinduet med udsigt til Sundevedsgade og Enghavevej, fire polstrede barstole. En sombrero hænger i loftet.
Drikkevarer: Køleskab med få forskellige sodavand i forskellige størrelser, bla. Coca Cola, vand og Tuborg dåseøl.
Bøffen var større i omfang end bollen |
Burgeren: 299g. Std. bolle, der var tør - nærmest støvet især i bunden. Tomatketchup under låget, let syltede agurker, tomater, massevis af bacon, en cheddar smelteost, fed og gav noget smag. Bøffen af under middel kvalitet, dog 100% oksekød, var i stykker, hvilket jeg allerede så under stegningen. Bøffen var ikke gennemstegt. Salat, dressing, rødløg, tomater og let syltede agurker. Generelt var burgeren af mellem størrelse med bacon som dominerede smag.
Ingredienser: Hjemmelavet af 180g oksekød med tomat, agurk, salat, rødløg, salatmayonnaise, ketchup og sesambrød.
Brødet støvede pga. tørhed |
Billede uden flash i håb om, at den manglende gennemstegning kan ses. Det var vel kun 1-2 mm af bøffens overflede, der var brun - resten var rødt |
[2/6]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar