Nr. 68 Bacon Cheese Burger, hjemmelavet burger med salat, tomat, agurk og løg. 45 kr. + 12 kr. for dåsekola.
Betjening: Ingen kø ved ankomst, der kom dog senere flere familier. Hurtig og venlig betjening, de to ansatte småjokede endda med kunderne. Fik min bestilte std. vare efter 15 min.
Omgivelser: 62 db. Lyd af madlavning og samtale mellem de to ansatte. Klinkegulv, malet væk, to store hylder med ialt tre barstole plus et lille bord med to træstole. Også et lille bord uden for.
Drikkevarer: Stort køleskab med fint udvalg af sodavand i forskellige størrelser, Cocoi, kildevand, saft og tyrkisk drikkeyoghurt.
Sanitet: Forekom rent, lidt rodet på den ene hylde pga. aviser.
Coca Colaen: Dåse fra EU med dansk pantmærkat.
Det brændte på bøffen anes - det var dog værst på undersiden |
Burgeren: Std. sesambolle, ristet alt for voldsomt, dermed også tør. Burde være en om'er. Et lag majonæse og et tykt lag tomatketchup. Bacon, der var stegt lidt for længe, men kunne stadig skæres over. En fed smelteost, der ikke gav meget væsen fra sig bortset fra fedt. En bøf af hakket oksekød plus måske noget andet - lignede ikke 100% hakket oksekød og slet ikke frisk. Fast struktur, kvalitet under middel men allerværst - stegt alt for længe på den ene side så der var dannet knasende skorpe. Salat, tomater, let syltede agurker, rødløg, tomatketchup og afsluttet af majonæse. Tomatketchup og bøffens brændte smag dominerede smagen, lidt under middel volumen.
Den brændte bolle burde være en om'er! |
Alt for meget tomatketchup |
[2/6]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar