Nr. 85 Hjemmelavet Dobbel Cheese Okse. Frisk hakket oksekød. 49 kr.
Syner ikke af så meget, det lille multisted ved Tingvejen/Sundholmsvej krydset, med de flere navne - lukket og ikke gennemsigtig dør på trods af dejlig efterårsvejr på knap 20 grader fordrer ikke på åbenheden.
Betjening: En klokke dinglede ved døråbning og den ansatte kom ned fra baglokalet. Det var heller ikke mange ord der blev talt ved bestillingen - fik dog min std. vare efter omk. 10 min. Servering i dyb tallerken - hvilket senere viste sig at være en god idé. Efter levering forsvandt den ansatte tilbage til baglokalet og jeg så ham ikke mere.
Omgivelser: Hvide fliser, spejl og skranken fylder hele det sparsomme lokale. Meget høj sat hylde og to simple barstole. Slidt overalt. Rustik stemning fra 20-30 år siden - uden det er renoveret.
Drikkevarer: Lille køleskab med simpelt udvalg af sodavand, kildevand og Cocio.
Sanitet: Forekom rent men rodet - og lidt snusket følelse.
Forsiden |
Bagsiden |
Ingredienser: Std. sesambolle, to bøffer af hakket oksekød, smelteost, salat, meget let syltede agurker, tomater, løg, tomatketchup og majonæse.
Konklusion: Min 73. burgeranmeldelse og uden sammenligning den mest fede og kaloriefyldte. Især den fede ost og flittige brug af majonæse gør denne burger til en ekstrem oplevelse - og så er der lige omk. 300g bøf og et tykt lag tomatketchup med. Enkeltburger er nok at foretrække. Trods alt også enkelte gode egenskaber så den kniber sig lige på 3 boller!
[3/6]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar