Obelix oksekødsburger, serveres i en sprød burgerbolle med råstegte kartofler, sprødstegt bacon, cheddarost, salat, tomat, løg, agurk og chili-dressing, 109 kr.
Betjening: Omk. 8 gæster, 20% kapacitet. Der skal bestilles i baren, ingen kø. Standard vare leveret efter 12 min. Venlig betjening - omend lidt kommunikationsproblemer ml. de to ansatte (bartender/kok) da kokken kort efter bestilling spurgte os, hvad vi havde bestilt.
Omgivelser: Stil med fokus på Obelix og Asterix, malerier, billeder og endda originaltegning. Flettede stole, træborde, langs væggene polstret sofa. Opvarmet og overdækket siddepladser uden for. Forholdsvis høj jazz musik i lokalet.
Drikkevarer: Sodavand, dansk og de kendte udenlandske øl på fad, kaffe, te, vin, smoothies, spiritus, driks osv. - alt hvad der kan forventes i en café.
Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.
Tilbehør: Råstegte kartofler med chili-dressing. Stegt rustikt, halvt gennemskåret så de fik mere smag fra fedtstof. Fin smag og korrekt tilberedt, udmærket dressing.
Colaen: Fra fad med isterninger først. Kølig men uden kulsyre. Ca. 50 cl. serveret i et Kronenbourg glas for 40 kr.
Ingredienser: Grovbolle, bøf af hakket oksekød, cheddarost, bacon, salat, tomat, løg, let syltet agurk og chili-dressing.
Konklusion: Visuelt interessant udført caféburger omend svær at gå til. Fin bolle, kød og chillidressing, svipsere med bacon- og kødstegningen - dog ikke nok til at ændre de 4 boller.
[4/6]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar