tirsdag den 5. november 2013

The Usual

Café Molka!, H. C. Ørsteds Vej 50, 1879 Frederiksberg C, fredag 2013-10-25 13:00





The Usual - 200g grillet bøf, cheddar, salat og alt det andet. Severes med pommes frites og tomat majonæse. Normalpris 115 kr. men pga. frokosttilbud, ½ pris ved samtidig køb af drikkevarer.


Café Molka!, efterfølgeren af Cafe Diverso, på hjørnet af H. C. Ørstedsvej og Rosenørns Allé, tæt på Forum. Prioriterer efter eget udsagn sund mad og drikke. Det er vi ligeglad med her på redaktionen, vi vil ha' burger og cola.

Betjening: Kun få kunder ved ankomst. Blev betjent øjeblikkeligt. Det ekstraoridinære frokosttilbud blev anbefalet. Fik vores std. vare efter 20 min. Venlig betjening.



Omgivelser: Cafémiljø  med bar i hjørnet og kunstlæder sofaer langs alle vægge, ellers polstrede stole ved de laminerede træborde. Mørkt trægulv, svagt muzak i baggrunden. Fin plads og stille og roligt - hvilket til dels skyldes de få gæster. Noget slidt interiør.

Drikkevarer: Café udvalg - dermed stort udvalg af kaffe, te, juice og spiritus - dog ikke så mange forskellige øl. Selvfølgelig også Coca Cola.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.



Tilbehør: Udmærkede pommes frites, let krydret med barbecue. Fin tomat majonæse.

Colaen: Direkte fra 25 cl. glasflaske. Desværre hældt over isterninger så ikke meget kulsyre ved servering. Jeg fortrækker kunden selv hælder op - selv vil jeg hellere drikke af flasken for at undgå død cola.


Burgeren: Hjemmebagt bolle, god smag, temmelig kraftig volumen men ikke så stor, den dominerede. Majonæse, tomatketchup, ganske fin cheddarost med smag. Frisk hjemmelavet bøf af hakket oksekød, over middel kvalitet, let rosa enkelte steder. Dejlig saftig. Tomater, friske agurker og forskellige salater, afsluttet af tomatketchup og majonæse. Volumen over middel, bøffen var dominerede på en positiv måde, fint balanceret.


Ingredienser: Hjemmebagt bolle, 200g. kød af hakket oksekød, cheddarost, salat, tomater, friske agurker, tomatketchup og majonæse.



Konklusion: Ganske fin burger med god hjemmebagt bolle og frisk kød. Tæt på 5 boller med enndu bedre kød og mere markant ost - dermed 4 sikre boller!
[4/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar