onsdag den 23. oktober 2013

Pegaburger

Pegasus - Øl & Vinbar, Mysundegade 28, 1668 København V., torsdag 2013-10-17 14:45



Pegaburger, 89 kr.


Pegasus - Øl & Vinbar er en tapas, øl- og vinbar, men kl 12-16 sælges der også burgers og sandwiches. Tæt på festenden af Istedgade.

Betjening: Ingen kø, enkelte stamkunder har indfundet sig ved baren. Fin dialog ved bestillingen. Venlig betjening, fik vores std. vare efter 10 min.



Omgivelser: Sagte jazzmusik i baggrunden. Imiteret murværk der gav præg af gammel, sydlandsk kloster.

Drikkevarer: Fint udvalg af vine og hvad der eller findes i en café foruden noget udvidet sortiment af øl - ikke bare fra konglomeraterne Carlsberg, InBev og Heineken - men også omk. 15 forskellige belgiere.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt, vores papirdug var dog blevet brugt før.



Burgeren: Std. sesambolle der dog i begge tilfælde var ristet for hårdt og dermed tørre. Majonæse, tomatketchup, tomater, løgringe, rødløg ringe og bacon, der var stegt lidt for kraftigt, så de var svære at skære over uden at ødelægge burgeren under. En god cheddarost med smag og karakter. Bøf af hakket oksekød, ca. 200g. Gennemstegt, af middel kvalitet, lidt tør. Derefter vel 3-4 forskellige salatblade, heriblandt rucula, der heldigvis ikke dominerede. Fin blanding, der ikke tog den smagsmæssige magt fra burgerens hjerte, kødet. Til sidst et for tykt lag majonæse. Over middel volumen.


Ingredienser: Std. sesambolle, bøf af hakket oksekød, cheddarost, bacon, tomater, løgringe, rødløg ringe, omk. fire forskellige salatblade, majonæse og tomatketchup.



Konklusion: De forskellige salatblade fungerer fint, også selv om rucula er iblandt. Fin ost men kunne have ønsket lidt bedre kød. Temmelig kød- og fedtfuld oplevelse.
[4/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar