lørdag den 21. juni 2014

Cheese Burger

King of Chicken, Oehlenschlægersgade 50, 1663 København V., lørdag 2014-06-21 14:05



Reklameskilt på gaden. Lækker burger
hvor bøffens fibre er intakte
Nr 57, Hjemmelavet Cheeseburger, "200g oksebøf stegt over åben ild. Alle vores burgere serveres med salat, tomat, syltet agurk og løg", 50 kr. + 5 kr. for bacon.


King of Chicken har som navnet antyder, stort udvalgt i kylligeretter, men leverer også burgere.

Betjening: Ingen kø, blev betjent øjeblikkeligt. Fin min bestilte std. vare efter 10 min. Venlig betjening.



Omgivelser: Lille lokale med hylde til tre personer, montre som en sandwich café, omend den ansatte fremstillede maden i baglokalet. Fliser over det meste.

Drikkevarer: Køleskab med lille udvalg af sodavand i forskellige størrelser, kilddevand og iste.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.


Burgeren blev lagt i varmeisolerende æske, som King of
Chicken sandsynligvis gør ved 99% af alle solgte varer
- desværre var bøffens diameter større end æsken, så den
blev noget sammenklemt.

Burgeren: 430 g. En anderledes færdigbolle, der havde let groft mel, fint let ristet. Et tykt lag majonæse, nogle skiver tomater og krøllebølle bacon, der var tykke og stegt alt for hårdt så burgeren reelt ikke kunne skæres igennem uden at gå i stykker. Fed smelteost, der gav noget fedtet smag. Bøf af hakket oksekød, så håndformet ud, desværre blandet med krydderier. Gennemstegt, let tør, under middel kvalitet. Temmelig mange, kraftigt syltede agurker, salat, rødløg og igen et tykt lagt majonæse. Volumen lidt over middel, noget fedtet fornemmelse, alt for surt pga. de mange syltede agurker.


Ingredienser: Bolle, bøf af hakket oksekød, smelteost, bacon, salat, syltede agurker, rødløg, tomater, majonæse


Konklusion: At kylling indgår i etablissements navn kan associere til sundhed, alle ved jo at kyllingekød indeholder laaangt mindre fedt end oksekød!!! Direkte sund er burgeren næppe med det tykke lag majonæse, derpå valgt mindst lige så storm mængde kraftigt syltede agurker som modvægt. Det overdøver alt andet. Kødet er blandet med krydderier, hvilket aldrig bringer noget godt. 3 boller!
[3/6]

fredag den 20. juni 2014

American Cheese Burger

The Flame Steakhouse, Falkoner Allé 12, 2000 Frederiksberg, 2014-05-14 19:00



American Cheese Burger med grillet hakkebøf, chilli mayo, cheddar ost, sprød breasola, frisse salat, syltede agurker, tomat, hjertesalat i amerikansk bolle, 119 kr.



The Flame Steakhouse, nyåbnet hos det tidligere Den 7. Himmel.

Betjening: Selskab på seks personer, levering efter 35 min. Lidt forvirring omkring tilbehør, så en enkelt fik tilbehør senere. Venlig og frisk betjening.


Selskabet har lige rejst sig, så personalet har ingen skyld
i efterlandenskaberne, tværtimod var de ganske aktive til
at rydde løbende op

Omgivelse: Træparket gulv, polstrede sofaer og stole. Flamme-stilen holdt med den gennemgående røde farve. Rustik look.

Drikkevarer: Lille udvalg af hvis-, rosé- og rødvine, øl, alkohol, vand, te, kaffe og sodavand, heriblandt Coca Cola.


Tilbehør: Alm. pommes frites til 30 kr. Korrekt tilberedt og dejlig let saltede.





Burgeren: Ikke standard bolle, ristet for kraftigt. Et tykt lag majonæse dressing, bacon der var stegt alt for kraftigt. Ost gav ikke meget væsen af sig. Tung bøf der var sammenpresset alt for hårdt, åbenbart blandet med noget krydderi og for flittig brug af peber ved stegning. Kød under middel kvalitet (eller også er det blot mishandlet). Syltede agurker, forskellige salater, nogle tykke skiver tomater og afsluttet med majonæse. Burgeren føltes "tung" i maven, sandsynligvis pga. den tunge, pressede bøf.

Ingredienser: Grillet hakkebøf, chilli mayo, cheddar ost, sprød breasola, frisse salat, syltede agurker, tomat, hjertesalat i amerikansk bolle

Det ser ud til, at noget krydderi er blandet med kødet
Se lige den struktur i kødet - er det banket fast i en form uden
respekt for fibrene eller er det blandet med mel ? Skuffende at
et Steakhouse behandler kød sådan.
Konklusion: På et steakhouse/restaurant forventes det, at kød behandles med omhu, hvilket jeg ikke anser denne sammenpresning for at være. De forskellige salater fungerer ok, gør burgeren mere eksotisk men ikke nødvendigvis bedre. 3 boller!
[3/6]

torsdag den 19. juni 2014

1955

McDonald´s, Vesterbrogade 2D, 1620 København V., tirsdag 2014-06-26 13:00



1955 Burger Menu, 67 kr. for mellem menu. incl. pommes frites og 40 cl cola.

McDonald's' beskrivelse:
Så er 1955 Burgeren på menuen og dermed er en stor amerikansk klassiker kommet til Danmark. 1955 var året, hvor det hele startede, da Ray Kroc åbnede den første McDonald's restaurant i USA. 1955 Burgeren er en hyldest til McDonald's arv. En burger med marineret bøf, bacon, tomat, salat, mild sauce og grillede løg.

Jeg valgte min nærmeste McDonald's på Vesterbrogade, den første af slagsen i DK åbnet i 1981. Byggerod præger afdelingen, da nabobygningen, det tidl. Scala, er ved at blive redrevet samt renovering af vejen over for.

Betjening: Lidt kø, ikke travlt, blev ekspederet efter 3 minutter, fik min bestilte std. vare 5 minutter efter. Venlig men lidt rutinepræget betjening.



Omgivelser: 67 db (72 db ved kassen) - omk. halvt fyldt. Højt, moderne popmusik. Ikke så inspirerende miljø, mest til børn (legeplads i underetagen).

Lidt nyt - det er VM-tider
Drikkevarer: Det normale udvalg fra Carlsberg og diverse milkshakes.

Sanitet: Rent, opryddet alle steder, mange selvbetjenings skraldespande.

Tilbehør: Std. pommes frites, lidt fedtede og lidt for kraftigt saltede.

Colaen: Skænket af ekspedienten, med isteringer, kølig, fin kulsyre
Den marinerede bøf har større diameter end normen -
så den kan ganske enkelt ikke være i papæsken. Snaskede
fingre er uundgåeligt allerede før start.
Burgeren: Større diameter end normen hos McDonald's, især bøffen rager ud. Sød sesambolle, tykt lag sød sauce med lidt grillet smag, salat, tomater, let grillede løg, bacon let stegt, så den sagtens kunne tugget igennem. Bøffen var åbenbart marineret - det anede jeg ikke, før jeg læste det senere, så den må være ganske let marineret. Tykt lag tomatketchup i bunden. Omkring middel volumen, meget sød.


Ingredienser: Sesambolle, marineret bøf af hakket oksekød, bacon, slat, tomater, let grillede løg, sauce og tomatketchup.


Konklusion: Oplevelsen begrænset allerede fra starten, da især bøffen har for stor diameter i forhold til papæsken, det hele krølles dermed sammen og snaskede fingre er uundgåeligt allerede før start. Alt for stor del sødme. Kniber sig lige til 3 boller!
[3/6]

onsdag den 18. juni 2014

Hjemmelavet Burger

Sofie Grill & Pizzaria, Farum Hovedgade 15, 3520 Farum, onsdag 2014-06-14 15:15



Hjemmelavet Burger Menu, 75 kr. Menuen kaldes "Hjemmelavet Burger", men gætter på, det er deres Sofie Burger, Hjemmelavet burger af 180 gr. friskhakket oksekød stegt på grill, til 47 kr. der benyttes.

Grill/Pizzaria beliggende på Farum hovedgade der har det hele: Pizza, sandwich, durum, mexikanske retter, a la carte og naturligvis burgere og hjemmelavede burgere.

Betjening: Ingen kø, blev betjent øjeblikkeligt. Meget venlig, tre ansatte til stede, selv tredjemanden hilste på mig lidt senere, da han kom forbi. Fik min std. vare efter 20 min.



Omgivelser: Rolig og lyse omgivelser, lyse fliser over det meste, træborde med glasplader og upolstrede træstole. To borde udendørs.

Drikkevarer: Køleskabe med forskellige sodavand i forskellige størrelser, kildevand, Cocio og tre forskellige øl fra Carlsberg/Tuborg.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.


Tilbehør: Stor potion pommes frites af middel, færdigvare kvalitet. Lidt for kraftigt kogt, lidt kraftigt saltet. Stor klat majonæse fulgte med.

Colaen: Dansk ½ l plastikflaske.


Sjældent set i burger - lidt rød peper
Burgeren: Fint, let ristet std. sesambolle, smurt på midten med ordentlig klat majonæse og tomatketchup. Hakket rå løg, hakkede rød peber ! og hakkede tomater side om side. Salat med endnu en stor klat majonæse. Bøffen af frisk, hakket oksekød, mellem kvalitet, gennemstegt men ikke tør. Afsluttes med nøgen underbolle. Over middel volumen, men noget sød og fedtholdig pga. de store mængder tomatketchup og majonæse.


Ingredienser: Std. sesambolle, bøf af frisk hakket oksekød, salat, majonæse, tomatketchup, hakkede rød peber, hakkede tomater og hakkede løg.


Konklusion: Man går aldrig helt galt i byen med frisk hakket oksekød i en burger, heller ikke her. For flittig brug af majonæse og tomatketchup, intet modspil til sidstnævnte, men alligevel ganske fin burger.
[4/6]

søndag den 20. april 2014

Kina Grills Luksus Burger

Master Kina Grill, Peter Bangs Vej 107, 2000 Frederiksberg, lørdag 2014-04-12 16:15



Kina Grills Luksus Burger med ost, bacon og spejlæg, 44 kr.


Master Kina Grill, klassisk kina grill blandt de mindre af slagsen, tæt på Peter Bangs Vej St. og KB Hallen.

Betjening: Venlig men med få ord. fik min std. vare efter 12 min.

Omgivelser: 42db. Kun svag lyd fra madlavning og trafik bag lukket dør. Træparket vægge, hylde med tre barstole. Kinesisk kunsthåndværk rundt omkring. Trangt, tydeligt baseret på takeaway.

Drikkevarer: Lille udvalg af sodavand og vand i forskellige størrelser.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.


Burgeren: Std. sesambolle, let ristet, ikke tør. Spejlæg, stegt så den var fast. Tomater og dressing. Ost, der ikke gav meget væsen af sig. Bacon, som var stegt for hårdt. 220 g. bøf af frisk hakket oksekød - temmelig varm, gennemstegt, ikke tør, af under middel kvalitet. Salat med dressing. Fint balanceret. Burgeren blev serveret i pitabrød papir og var temmelig vanskelig at spise. Middel volumen.


Ingredienser: Std. sesambolle, 220 g. kød af frisk hakket oksekød, spejlæg, bacon, smelteost, salat, tomater, dressing.


Konklusion: Bortset fra de for kraftigt stegte bacon, fint og balanceret håndværk. Det friske kød var desværre af alt for billig kvalitet hvilket trækker det hele ned til 3 boller! Ellers stor værdi for pengene.
[3/6]

lørdag den 12. april 2014

Bacon Cheese Okse Burger

Bistro Burger Og Pizza, Søborg Hovedgade 189, 2860 Søborg, fredag 2014-04-11 15:50

 

Nr. 83 Bacon Cheese Okse Burger, 44 kr.  Købt som menu, 73 kr. inkl. pommes frites og dåsecola.


Bistro Burger Og Pizza, 150 m. fra McDonald's på Søborg Hovedgade. Burger, pizza, kebab mm.

Betjening: Ingen kø, blev betjent øjeblikkeligt. Fik min. std. vare efter 12 min. Fåmælt med venlig betjening.



Omgivelser: 69 db. Lyd fra andre gæster, luftventillation, madlavning og et TV. Svag lugt af tobaksrøg selv om ingen til stede røg. Spejle, flisegulv, vævvægge, træborde med laminat og polstrede stole. Spillemaskiner gav et lidt gammeldags bodega attitude. Køkkenet ligger i tilstødende lokale. El-arbejde så sandelig selvgjort.

Drikkevarer: Lille udvalg af sodavand og vand i forskellige størrelser.


Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.


Tilbehør: Stor potion pommes frites af middel, færdigvare kvalitet. Korrekt kogt, lidt kraftigt saltet. Stor klat majonæse fulgte med.

Colaen: Grænse Coca-Cola med dansk pantmærke.


Burgeren: Std. sesambolle, forekom frisk med ristet for kraftigt. Et tyk lag majonæse, fed smelteost og bacon, der var stegt lidt for kraftigt, så den var svær at skære over uden at ødelægge bøffen under. Bøf af hakket oksekød fra frost, af middel kvalitet, gennemstegt, ikke tør. Salat, tomater, let syltede agurker, tomatketchup og endnu et tykt lag majonæse. Generelt en noget fedtholding fornemmelse med den store mængde majonæse, lidt for meget tomatketchup. Middel volumen men garanteret mange kalorier.


Ingredienser: Std. sesambolle, bøf af hakket oksekød, bacon, smelteost, salat, tomater, let syltede agurker, majonæse og tomatketchup.


Konklusion: Såmænd en fin burger, der blot ved rettelse af småfejlene og brug af frisk kød kunne gå et trin højere op. Mange kalorier og stor mængde tilbehør ved kød af menu. 3 store boller!
[3/6]

torsdag den 10. april 2014

Kæmpe burger m. ost og bacon

Yang Cheng Grill, Ægirsgade 48, Kbh. N., torsdag 2014-04-10 15:30



Kæmpe burger m. ost og bacon, 42 kr. Hjemmelavet burger af rent hakket oksekød. 10 kr. for dåsecola.

Taget med armen ud over rækværk
der omslutter fjernvarmearbejde.
Yang Cheng Grill, traditionel kinesisk grill med fatter og mutter ved roret. Foruden grill-klassikerne også et stort udvalg af kinesiske retter. Fællesnævner er forbløffende billige priser.

Betjening: Ingen andre kunder. Meget venlig betjening. Fik min std. vare efter 15 min.



Omgivelser: 56 db. Lyd fra madlavning i baglokaltet og køleskab. Fliser, laminatgulv, hvidmalede gipsplader. Billeder af de kinesiske retter og kinesisk håndkunstværk pryder væggene. Trælaminatborde, træstole med og uden polstring.

Drikkevarer: Lille køleskab med begrænset udvalgt af sodavand og vand.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.


Burgeren: Std. sesambolle, frisk og ganske let ristet, præcis som jeg ønsker. Et lag dressing, friske agurker og tomater. Bacon, der var stegt lidt for kraftigt. Fin komplimenterende smeleost - der var meget smeltet, da bøffen under var ganske varm. Bøf af frisk, hakket oksekød. Gennemsteg, stadig saftig, middel kvalitet. Afsluttet med salat, løg og dressing. Lidt for kraftig docering af dressing ellers fint balanceret med den friske bøf som dominerede faktor. Volumen over middel.

Den asymmetriske placering af agurker og løg
skyldes ikke sjusk af fatter  - højre agurk og
tomat røg nemlig ned, da jeg åbnede "låget"
Ingredienser: Std. sesambolle, kød af frisk hakket oksekød, smelteost, bacon, salat, friske agurker, tomater, løg, dressing.


Konklusion: Bortset fra lidt for kraftig stegt bacon, perfekt håndværk og vigtigst, bøf af frisk hakket oksekød. Lidt bedre kød og denne burger ligger til 5 boller! Der gives ikke karakter efter value for money - men 42 kr. for denne burger er virkelig billigt.
[4/6]

Bacon Cheese Okse

Casa Mia Pizzeria GrillhouseSmallegade 26 A, 2000 Frederiksberg, onsdag 2014-04-09 18:15

 

Nr. 118 Bacon Cheese Okse - 150g frisk hakket oksekød serveres på lune sesamboller med bacon, ost, tomat, agurk, løg, ketchup, salatmayo, 45 kr.


Casa Mia Pizzeria Grillhouse, en smal kile mellem A/H Låsemontage over for Andedammen.

Betjening: Ansatte befandt sig i baglokalet, hilste og kom ned efter et minut. Der er kameraovervågning så de kan se kunder. Meget venlig betjening. Fik min std. bestilling efter 8 min.

Omgivelser: 66 db., eneste kunde. Lyd fra madlavning og køleskab. Fliser over det meste. Plaststole, trælaminatborde og en lille hylde.

Drikkevarer: Lille køleskab med begrænset udvalgt af sodavand, vand og Tuborg Pilsner.

Sanitet: Borde ikke tørret af, lidt snavs på gulv.


Burgeren: Std. sesambolle, forekom frisk men ristet for kraftigt. Tyndt lag majonæse, lidt tomatketchup, tomater, friske agurker. Smelteost, der ikke gav meget væsen af sig, bacon som knaste som smagte svagt forbrændt. Bøf af frossen hakket oksekød, under middel kvalitet men ikke blandet med krydderier. Afsluttes af salat, løg, majonæse og tomatketchup. Fin docering af majonæse og tomatketchup (nu hvor begge dele er valgt), generel fin balance. Middel volumen.


Ingredienser: Std. sesambolle, kød af hakket oksekød, bacon, smelteost, salat, løg, friske agurker, tomater, tomatketchup og majonæse.


Konklusion: Fin balanceret burger desværre med for kraftig ristet bolle og især alt for kraftig stegt bacon samt under middel kvalitet bøf.
[3/6]