søndag den 20. april 2014

Kina Grills Luksus Burger

Master Kina Grill, Peter Bangs Vej 107, 2000 Frederiksberg, lørdag 2014-04-12 16:15



Kina Grills Luksus Burger med ost, bacon og spejlæg, 44 kr.


Master Kina Grill, klassisk kina grill blandt de mindre af slagsen, tæt på Peter Bangs Vej St. og KB Hallen.

Betjening: Venlig men med få ord. fik min std. vare efter 12 min.

Omgivelser: 42db. Kun svag lyd fra madlavning og trafik bag lukket dør. Træparket vægge, hylde med tre barstole. Kinesisk kunsthåndværk rundt omkring. Trangt, tydeligt baseret på takeaway.

Drikkevarer: Lille udvalg af sodavand og vand i forskellige størrelser.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.


Burgeren: Std. sesambolle, let ristet, ikke tør. Spejlæg, stegt så den var fast. Tomater og dressing. Ost, der ikke gav meget væsen af sig. Bacon, som var stegt for hårdt. 220 g. bøf af frisk hakket oksekød - temmelig varm, gennemstegt, ikke tør, af under middel kvalitet. Salat med dressing. Fint balanceret. Burgeren blev serveret i pitabrød papir og var temmelig vanskelig at spise. Middel volumen.


Ingredienser: Std. sesambolle, 220 g. kød af frisk hakket oksekød, spejlæg, bacon, smelteost, salat, tomater, dressing.


Konklusion: Bortset fra de for kraftigt stegte bacon, fint og balanceret håndværk. Det friske kød var desværre af alt for billig kvalitet hvilket trækker det hele ned til 3 boller! Ellers stor værdi for pengene.
[3/6]

lørdag den 12. april 2014

Bacon Cheese Okse Burger

Bistro Burger Og Pizza, Søborg Hovedgade 189, 2860 Søborg, fredag 2014-04-11 15:50

 

Nr. 83 Bacon Cheese Okse Burger, 44 kr.  Købt som menu, 73 kr. inkl. pommes frites og dåsecola.


Bistro Burger Og Pizza, 150 m. fra McDonald's på Søborg Hovedgade. Burger, pizza, kebab mm.

Betjening: Ingen kø, blev betjent øjeblikkeligt. Fik min. std. vare efter 12 min. Fåmælt med venlig betjening.



Omgivelser: 69 db. Lyd fra andre gæster, luftventillation, madlavning og et TV. Svag lugt af tobaksrøg selv om ingen til stede røg. Spejle, flisegulv, vævvægge, træborde med laminat og polstrede stole. Spillemaskiner gav et lidt gammeldags bodega attitude. Køkkenet ligger i tilstødende lokale. El-arbejde så sandelig selvgjort.

Drikkevarer: Lille udvalg af sodavand og vand i forskellige størrelser.


Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.


Tilbehør: Stor potion pommes frites af middel, færdigvare kvalitet. Korrekt kogt, lidt kraftigt saltet. Stor klat majonæse fulgte med.

Colaen: Grænse Coca-Cola med dansk pantmærke.


Burgeren: Std. sesambolle, forekom frisk med ristet for kraftigt. Et tyk lag majonæse, fed smelteost og bacon, der var stegt lidt for kraftigt, så den var svær at skære over uden at ødelægge bøffen under. Bøf af hakket oksekød fra frost, af middel kvalitet, gennemstegt, ikke tør. Salat, tomater, let syltede agurker, tomatketchup og endnu et tykt lag majonæse. Generelt en noget fedtholding fornemmelse med den store mængde majonæse, lidt for meget tomatketchup. Middel volumen men garanteret mange kalorier.


Ingredienser: Std. sesambolle, bøf af hakket oksekød, bacon, smelteost, salat, tomater, let syltede agurker, majonæse og tomatketchup.


Konklusion: Såmænd en fin burger, der blot ved rettelse af småfejlene og brug af frisk kød kunne gå et trin højere op. Mange kalorier og stor mængde tilbehør ved kød af menu. 3 store boller!
[3/6]

torsdag den 10. april 2014

Kæmpe burger m. ost og bacon

Yang Cheng Grill, Ægirsgade 48, Kbh. N., torsdag 2014-04-10 15:30



Kæmpe burger m. ost og bacon, 42 kr. Hjemmelavet burger af rent hakket oksekød. 10 kr. for dåsecola.

Taget med armen ud over rækværk
der omslutter fjernvarmearbejde.
Yang Cheng Grill, traditionel kinesisk grill med fatter og mutter ved roret. Foruden grill-klassikerne også et stort udvalg af kinesiske retter. Fællesnævner er forbløffende billige priser.

Betjening: Ingen andre kunder. Meget venlig betjening. Fik min std. vare efter 15 min.



Omgivelser: 56 db. Lyd fra madlavning i baglokaltet og køleskab. Fliser, laminatgulv, hvidmalede gipsplader. Billeder af de kinesiske retter og kinesisk håndkunstværk pryder væggene. Trælaminatborde, træstole med og uden polstring.

Drikkevarer: Lille køleskab med begrænset udvalgt af sodavand og vand.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.


Burgeren: Std. sesambolle, frisk og ganske let ristet, præcis som jeg ønsker. Et lag dressing, friske agurker og tomater. Bacon, der var stegt lidt for kraftigt. Fin komplimenterende smeleost - der var meget smeltet, da bøffen under var ganske varm. Bøf af frisk, hakket oksekød. Gennemsteg, stadig saftig, middel kvalitet. Afsluttet med salat, løg og dressing. Lidt for kraftig docering af dressing ellers fint balanceret med den friske bøf som dominerede faktor. Volumen over middel.

Den asymmetriske placering af agurker og løg
skyldes ikke sjusk af fatter  - højre agurk og
tomat røg nemlig ned, da jeg åbnede "låget"
Ingredienser: Std. sesambolle, kød af frisk hakket oksekød, smelteost, bacon, salat, friske agurker, tomater, løg, dressing.


Konklusion: Bortset fra lidt for kraftig stegt bacon, perfekt håndværk og vigtigst, bøf af frisk hakket oksekød. Lidt bedre kød og denne burger ligger til 5 boller! Der gives ikke karakter efter value for money - men 42 kr. for denne burger er virkelig billigt.
[4/6]

Bacon Cheese Okse

Casa Mia Pizzeria GrillhouseSmallegade 26 A, 2000 Frederiksberg, onsdag 2014-04-09 18:15

 

Nr. 118 Bacon Cheese Okse - 150g frisk hakket oksekød serveres på lune sesamboller med bacon, ost, tomat, agurk, løg, ketchup, salatmayo, 45 kr.


Casa Mia Pizzeria Grillhouse, en smal kile mellem A/H Låsemontage over for Andedammen.

Betjening: Ansatte befandt sig i baglokalet, hilste og kom ned efter et minut. Der er kameraovervågning så de kan se kunder. Meget venlig betjening. Fik min std. bestilling efter 8 min.

Omgivelser: 66 db., eneste kunde. Lyd fra madlavning og køleskab. Fliser over det meste. Plaststole, trælaminatborde og en lille hylde.

Drikkevarer: Lille køleskab med begrænset udvalgt af sodavand, vand og Tuborg Pilsner.

Sanitet: Borde ikke tørret af, lidt snavs på gulv.


Burgeren: Std. sesambolle, forekom frisk men ristet for kraftigt. Tyndt lag majonæse, lidt tomatketchup, tomater, friske agurker. Smelteost, der ikke gav meget væsen af sig, bacon som knaste som smagte svagt forbrændt. Bøf af frossen hakket oksekød, under middel kvalitet men ikke blandet med krydderier. Afsluttes af salat, løg, majonæse og tomatketchup. Fin docering af majonæse og tomatketchup (nu hvor begge dele er valgt), generel fin balance. Middel volumen.


Ingredienser: Std. sesambolle, kød af hakket oksekød, bacon, smelteost, salat, løg, friske agurker, tomater, tomatketchup og majonæse.


Konklusion: Fin balanceret burger desværre med for kraftig ristet bolle og især alt for kraftig stegt bacon samt under middel kvalitet bøf.
[3/6]

tirsdag den 8. april 2014

Bacon Cheese Okse

MB Steak House Pizza & Cafe, Nordre Fasanvej 132, 2000 Frederiksberg, lørdag 2014-04-05 14:30



Bacon Cheese Okse med 150 g. oksekød, 48 kr.


MB Steak House Pizza & Cafe på hjørnet af Nordre Fasanvej og Mariendalsvej, Pizza, Café, Grill med italiensk, græsk og meksikansk islæt.

Betjening: Eneste kunde, venlig betjening. Fik min bestilte std. vare efter 8 min.


Omgivelser: 69 db., radio fra køkkenet der spillede 80'er hits, samt lyd af mad der snittes. Imiteret mursten, træklinker, malerier med udenlandske landmotiver. Skranke og køkken i en ø i lokalet hvoruden køkken i baglokale. Træstole og polstrede sofa og stole.

Drikkevarer: Mindre udvalg af sodavand, te og kaffe.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.



Burgeren: Std. bolle ristet lidt for kraftigt. Majonæse og tomatketchup. Bacon stegt lidt for kraftigt. En ekstrem fed smelteost, der dominerede for kraftigt. Bøf af hakket oksekød tilsat krydderier, under middel kvalitet, gennemstegt men ikke tør. Salat, tomater, agurker - alt hakket i stedet for i skiver. Afsluttes med majonæse og tomatketchup. Middel volumen, den fede smelteost og den fede smag dominerer.


Ingredienser: Std. sesambolle, 150g. bøf af hakket oksekød tilsat krydderi, bacon, smelteost, salat og hakket tomater og agurker, tomatketchup og majonæse.


Konklusion: Bøf blandet med krydderi bliver aldrig godt, en tomatdominerede fed smelteost, lidt for flittig brug af tomatketchup. At tomater og agurker er hakkede skader ikke så meget, men det bliver under middel.
[3/6]

fredag den 4. april 2014

Master Burger

Master Grill, Lyngbyvej 148, 2100 København Ø, fredag 2014-04-04 15:20



HJEMMELAVET MASTER BURGER MENU MED OST & BACON. Med lille pommes frites, salatmayonnaise og 0,5 L sodavand., 90 kr.



Master Grill - som black/dødsmetal entusiast kan man kun elske navnet, ægte kinesisk grill med traditionelle rette plus en række særlige kinesiske retter. Menukortet noget mere ambitiøst end de alm. små kinagrills.

Betjening: Ingen andre gæster, blev betjent øjeblikkeligt. Fik pommes frites efter 8 min. og burgeren efter 12 min. Meget venlig betjening.

Et mini-supermarked

Synlig depotrum holder aldrig
Omgivelser: 63 db. Lyd af madlavning. Imiterede mursten ved skranken, pænt udvalg af slik og forskellige yoghurt. Træborde, træstole og flisegulv. I spiserummet spillemaskiner og åbent depotrum. Interiør lidt slidt.

Drikkevarer: Pænt udvalg af sodavand i forskellige størrelser, lidt øl og vin.

Sanitet: Lidt krummer hist og her, ellers forekom der rent og ryddeligt.


Tilbehør: En pæn mængde pommes frites, noget over gns. kvalitet, fint saltet og let krydret med barbecue. Noget fedtholdige. Ganske fine, god dip.



Burgeren: Std. sesambolle, fint let ristet. Dressing, majonæse og tomatketchup, let syltede agurker, tomater, salat, dressing og majonæse igen. Krøllet bacon der var stegt for hårdt og lidt tørre - umuligt at skære. Smelteost, der ikke gav meget væsen af sig. En stor bøf af frisk hakket oksekød - jep, sådan skal det være. Af middel kvalitet, gennemstegt men stadig saftig. Lige lovlig flittig brug af de forskellige, søde dressinger, halvdelen burde være undgået. Smag domineres af den store bøf og førnævnte dressinger. Volumen over gennemsnittet.


Ingredienser: Std. sesambolle, bøf af frisk hakket oksekød, bacon, smelteost, salat, let syltede agurker, tomater, dressing, majonæse og tomatketchup.



Konklusion: Stor mængde af det hele, men ikke bare kvantitet - fine pommes frites (hvilket dog ikke er med i bedømmelsen) men først og fremmest frisk bøf. Bacon'en var en skuffelse som jeg helst havde undgået, så var menuen sikkert også nået ned på ½ million kalorier. For flittig brug af dressing men stadig en fin burger.
[4/6]

torsdag den 3. april 2014

Bacon Burger med Ost

Barakat Grill & PizzaToftegårds Allé 49, 2500 Valby, torsdag 2014-04-03 16:45



Nr. 30 Bacon Burger med Ost, hjemmelavet, 40 kr.


Barakat Grill & Pizza få hundrede m. fra Valby St., mange forskellige grill- og kebab retter, også på spyd. Desuden pizza og burger.

Betjening: Lidt kø ved ankomst, blev betjent efter et par min. Ved bestilling udleveres et bordnummer og maden serveres, der betales bagefter. Venlig servering, fik min std. vare efter 12 min.



Omgivelser: 67 db. Tilstødende spiselokale, lyd fra gæster. Træborde, polstrede stole og sofaer. Mørkt flisegulv, imiteret marmormiljø med buer og hvævlninger.

Drikkevarer: Køleskab med begrænset udvalg af de gængse sodavand og vand i forskellige størrelser.

Sanitet: Der var lige rengjort i lokalet, dog  lå der enkelte småkrummer tilbage.


Burgeren: Std. sesambolle, tilpas let ristet. Tomatketchup, tomater og lidt salat. Bøf af hakket oksekød med noget grønt krydderi, sandsynligvis det samme som bruges til grillspyd. Ikke helt gennemstegt i midten man forekommer frisk. Kvalitet svært at vurdere. Bacon tilpas let stegt. Smelteost af den slags der er blandet med smør - fed smag og den smelter virkelig ud over det hele. Dominerede for kraftigt med dens smag. Afsluttet med salat og vistnok dressing. Samlet volumen lidt under middel, fed konsistens, den fede smelteost dominerede.


Ingredienser: Std. sesambolle, bøf af hakket oksekød med krydderi, bacon, smelteost/smør, salat, tomater, tomatketchup og måske dressing.


Konklusion: Det krydrede kød ligner det samme kød som sælges fra grillspyd, hvilket er positivt da stedet ligner grillspyd specialister. Selv om jeg ikke er vild med krydret kød, må det garantere for friskheden. Alle intentioner ødelægges dog af ost/smør blandingen, den smelter alt for voldsomt og dens fede smag dominerer så kraftig, at bøffen ikke kommer til sin ret. For meget tomatketchup. 3 boller!
[3/6]