lørdag den 22. marts 2014

Smoked Bacon & Cheese Burger

Modern American Diner, Vesterbrogade 1, 1620 Kbh. V., onsdag 2013-11-27 19:15


Smoked Bacon & Cheese Burger, røget mozzarella, BBQ sauce og baconaise, 99 kr.

Modern American Diner i det nye Industriens Hus, er efter eget udsagn første autentiske American Diner i København. Stueetage er bar og første etage fungerer som amerikansk diner. Menukortet er kun på engelsk.

Betjening: Søde, unge men urutinerede piger som så ud til at være ladt i stikken af elendig logistik og kokkehåndværk. 



Omgivelser: Store borde, enkelte har sofaer, resten må nøjes med ubekvemme stole uden ryg!! Elendig akustik.

Drikkevarer: Stort udvalg af sodavand (både Coca Cola og Pepsi), kaffe i forskellige udgaver, te, varm chokolade, vin og stort set alt amerikansk på Onepint A/S' repetoire.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.



Starter: Nachos med forskellige dips. Der var stor forskel på graden af opvarmning, mine var desværre dem til højre. Da vi spurgte servitricen om forskellen svarede hun, at det ved hun ikke noget om. Mine nachos var for ristede, kedelige om lidt tørre, men min medspiser fik nogle fine nachos (dem til venstre)



Tilbehør: Pommes frites til 34 kr. Standard kvalitet.


Burgeren: Slasket, luftig bolle, let og tilpas ristet. Baconaise, svag og lille mozzarella ost. For hårdt ristet bacon. Hårdt stegt bøf med sort skorpe på den ene side, smuldrede i forløbet - med en mærkelig konsistens. Middel kvalitet. Sød chili sauce i bunden. Volumen lidt under middel.


Ingredienser: Bolle, bøf af hakket oksekød, bacon, baconaise, mozzarella, salat, tomater, chili sauce

Mens det stadig går fint...
...men da pinden blev fjernet, smuldrede ALT!
Konklusion: Vi bestilte to stk. medium rare og en enkelt well done - de var alle tre ens stegt. Min var lidt rosa indvendig, men stegt alt for hårdt (sort skorpe på den ene side). Bollens luftige konsistens holdt ikke på noget som helst, så da jeg forsøgte at skære den for hårde bacon over, smuldrede ALT  og jeg mener virkelig ALT. En total ødelæggende oplevelse. Den kniber sig lige til små 3 boller og de kan være glade for, jeg ikke giver karakter for værdi for pengene!
[3/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar