torsdag den 20. marts 2014

Hometown Special

McDonald´s, Vesterbrogade 2D, 1620 København V., lørdag 20143-03-15 13:00


Hometown Special, kampagneburger til 74 kr. for stor menu inkl. crisscuts og 50 cl. sodavand.


Jeg valgte min nærmeste McDonald's på Vesterbrogade, den første af slagsen i DK åbnet i 1981. Byggerod præger afdelingen, da nabobygningen, det tidl. Scala, er ved at blive redrevet samt renovering af vejen over for.

Betjening: Lidt kø, halv travlt, blev ekspederet efter 5 minutter, fik min bestilte std. vare 10 minutter. Dermed kan det vel ikke kaldes fast food. Den sædvanlige, rutineprægede betjening.

Omgivelser: 67 db (72 db ved kassen) -  omk. halvt fyldt. Højt, moderne popmusik. Ikke så inspirerende miljø, mest til børn (legeplads i underetagen).


Drikkevarer: Det normale udvalg fra Carlsberg og diverse milkshakes.

Sanitet: Rent, opryddet alle steder, mange selvbetjenings skraldespande.


De såkaldte "crisscuts"
Tilbehør: De såkaldte "crisscuts", kartofter skåret ud på specielt mandolinjern. Krydret med cayenne. Smagte præcis som de normale McDonald's pommes frites, hvis de var krydret med cayenne.

Colaen: Skænket af ekspedienten, med isteringer, kølig, ikke meget kulsyre


Øv - tiltet!

Burgeren: Std. sesambolle, sød chilisauce, der var noget stærkere end blot alm. børnechili. Salat, rødløg, fed smelteost, bacon, bøf fra frost, gennemstegt, lidt tør, sennep, endnu en bøf fra frost, gennemstegt, lidt tør. Afsluttes med chilisauce. Chili'en dominerer smagen, sød og forholdsvis stærk. Volumen under middel.


Ingredienser:Std. sesambolle, to stk. bøf af hakket oksekød, bacon, salat, rødløg, chilisauce, sennep


Konklusion: Overraskende stærk chili, dog fornægter McDonald's' søde DNA sig ikke. Som alle de andre McDonald's burgere med en lidt anden smag, men ikke nødvendigvis bedre.
[3/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar