lørdag den 12. oktober 2013

Cheeseburger

Dünyam Shawarma House, Istedgade 140, 1650 Kbh. V., lørdag 2013-10-12 11:55

 

Hjemmelavet Cheeseburger, 40 kr.


Dünyam Shawarma House midt i fastfood dødsruten på Istedgade - iflg. Politiken ikke for de fedtforskrækkede.

Betjening: To ansatte, den ene i baglokalet der snitter mad, den anden i køkkenet. Alt imens de betjener kunder, taler de højt indbyrdes på tyrkisk. Bortset fra det, venlig betjening. Fik min std. vare efter 12 min.

Omgivelser: Meget snæver plads - en hylde hvor der faktisk ikke er plads til at spise på pga. snæver gangplads foran skranken, et lille tilstødende "V.I.P." lokale med hylder. 99% af kunderne tager maden med, gætter jeg på. BT til rådighed.

Drikkevarer: Lille køleskab med sodavand og kildevand i forskellige størrelser.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.



Burgeren: 350g. Std. sesambolle, ristet fint let. Majonæse, tomatketchup. Fed smelteost, der bortset fra fedt, ikke gav meget væsen af sig. Bøf af hakket oksekød blandet med noget grønt krydderi, under middel kvalitet. Gennemstegt men stadig saftig, gætter på 20% fedt. Salat, tomater og løg - alle tre ingredienser de samme som bruges til shawarmaer, løgene endda dejlig krydret. Afsluttet med tomatketchup og majonæse. Middel volumen, noget fedtholdig.


Ingredienser: Std. sesambolle, bøf af hakket oksekød, smelteost, salat, tomater, løg, tomatketchup og majonæse.


Konklusion: Fint håndværk, dejligt med det ekstra pift som de krydrede løg giver. Dog temmelig fedtet, kød under middel kvalitet, endda blandet med krydderi.
[3/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar