torsdag den 23. maj 2013

Bacon Cheese Burger

Bereket Kebab,  Vesterbrogade 102A, 1620 Kbh. V., torsdag 2013-05-23 14:40


Nr. 93, Bacon Cheese Burger, "150g. luxus hakket oksekød", 46 kr. 


Bereket laver hele portefølgen - kebab, pizza, pasta og sandwich - og med meksikansk som niche. Tre burger-serier, standardserien, Buggi Burger som volumen serien (250-500g) og hjemmelavet serien med 150g luksuskød, som jeg anmelder her.

Betjening: Ingen andre kunder, øjeblikkelig betjening. Fik min. std. vare efter 7 min. Venlig betjening.


Omgivelser: 67 db. Vejstøj, lyd fra svitsning og TV kørende TV3 med lav lyd. Typisk kebab/pizza miljø. De kendte S/H farve billeder af Times Square og London bus. Lakerede træborde med polstrede træstole. På klinkegulv larmer det når man skal af og på stolen.

Drikkevarer: Lille udvalg af sodavand i forskellige størrelser, heriblandt Coca Cola, Cocio og kildevand i køleskab.

Sanitet: Rent og ryddeligt.

Burgeren: 505 g. Hjemmelavet bolle, dog samme bolle som til sandwich - så den var lidt tynd, dog smagte den udmærket, durum/pizza bolle smag. Bollen var frisk og dermed ikke ristet, smurt indvendig med majonæse. Herefter en stor lag tomatketchup, salat, tomater, rødløg, let syltede agurker, dressing, ost og bacon. Bøffen er af mellem kvalitet, dog blandet med noget krydderi der gør det lidt rødt. Gennemstegt men ikke tør. Afsluttes af lidt salat og grønsager. Generelt var burgeren stor, især i omfang. Knækket i bollen skyldes hjemtransporten i varmeisolerede æske.
Ingredienser: Hjemmebagt bolle, majonæse, tomatketchup, salat, tomater, rødløg, let syltede agurker, dressing, ost, bacon, 150g bøf.

Konklusion: Stor og mættende burger med hjemmelavet bolle og udmærket håndværk - dog kommer jeg aldrig til at bryde mig om krydderier i kød og så var de lige lovlig rundhåndet med tomatketchupen. Bedre kød og mindre tomatketchup kunne have givet 5 boller - nu må de nøjes med 4.

[4/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar