torsdag den 2. maj 2013

Dobbelt Bacon Cheese Burger

Hvidovre Steakhouse, Spurvegården 20, 2650 Hvidovre, torsdag 2013-05-02 15:50

Nr. 146 Dobbelt Bacon Cheese Burger - iceberg salat, tomat, syltede agurk og dressing til 52 kr.



Hvidovre Pizza og Steakhouse - en lidt gemt all-rounder der servicerer Spurvegården kvarteret. Er ikke synlig fra større vej, det giver et noget lokalt præg.


Betjening: Tre ansatte og en ven, der på et tidspunkt gik bag disken og krammede én af de ansatte. Venlig betjening og fik serveret min. std. vare allerede efter 7 min.


Omgivelser: 63 db. Lidt udsugningsstøj, eller blot alm. svitsning og samtale. Træborde og træstole med polstring.

Drikkevarer: Sodavand i forskellige størrelser i køleskab, heriblandt Coca-Cola - men også Cocio, Carlsberg- og Tuborg øl.
Bollen ser lidt bøjet ud, det skyldtes at den ansatte i første omgang troede, jeg ville tage den med, så den blev bøjet lidt i termo-æsken.
Sanitet: Rent og bordene og i køkkenet, noget patina blandet med snavs i hjørnerne.


Burgeren: En std. bolle, der enkelte steder var ristet for kraftig - og lidt tør. Majonæse, syltede agurker, tomater, bacon, smelteost, bøf, smelteost, bøf, salat og dressing. Smelteosten var MEGET fed og den overdøvede det meste. Kødet var af billig kvalitet, lidt fed. Samlet set var burgeren en noget fedtholdig oplevelse fra kød, dressing og især de to skiver smelteost. Burgeren har mellemstor volumen.


Ingredienser: Bolle, majonæse, syltede agurker, tomater, to skiver hakket oksekød (lidt i tvivl om det er hjemmelavet - iflg. egen hjemmeside, er de ikke), to skiver smelteost, bacon, icebergsalat, dressing.

Konklusion: En std. burger for mænd, der ikke værdsætter salat, men som ikke er fedtforskrækkede. Den balancegang giver ikke mere end 3 boller!
[3/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar