lørdag den 25. maj 2013

Hjørne Dobbelt Burger Hjemmelavet

Valby´s Hjørne Pizza & GrillValby Langgade 100, 2500 Valby, lørdag 2013-05-25 13:20

Nr. 91, Hjørne Dobbelt Burger Hjemmelavet, med ost og bacon, 53 kr.



Et typisk pizza- og grillbar der leverer det hele og har en vis lokal forankring - menuer som lokalbefolkningen ønsker og udlevering. Jeg valgte deres allerstørste burger.


Betjening: To i kø foran mig, lidt travlt, næsten fyldt ved bordene. Fik min std. vare efter omk 10 min. Venlig betjening.

Omgivelser: 69 db. Slusch Ice maskine, snak ml. de tre ansatte, vejstøj, svitsning og samtale blandt kunderne. Laminattræborde, træstole med polstring. Mursten og spejl mosaik og klinker.

Drikkevarer: Køleskab med få forskellige sodavand i forskellige størrelser, bla. Coca Cola, vand og Tuborg dåseøl.
Den var høj - og truede med at vælte øjeblikkeligt
Sanitet: Rent og ryddeligt. Selv om de ikke nåede at fjerne Faxe Kondi dåsen på billedet, var de generelt ganske opmærksomme på at rydde hurtigt op.


Burgeren: Std. bolle, der var lidt tør, smurt kraftigt med majonæse i top og bund. Tomatketchup, tomater, let syltede agurker, smelteost, der smagte fedt og gav lidt smag fra sig. Baconskiver, første og anden bøf oven på hinanden. Kødkvaliteten var af middel kvalitet og uden tilsatte krydderi (tak for det). Dog var bøfferne saltet lige lovlig meget. Gennemstegt men ikke tør. Derefter salat med tomatketchup. Stor i volumen.


Ingredienser: Std. bolle, majonæse, tomatketchup, tomater, let syltede agurker, smelteost, bacon, bøf af hakket oksekød, salat.

Konklusion: Ikke en burger for de kalorie-, fedt og saltforskrækkede. Stor i volumen, måske er en enkelt bøf at fortrække. Lidt for tør bolle, lidt for meget salt og tomatketchup - men da kødet er af godkendt kvalitet, får den lige 4 boller!

Blot for at give en fornemmelse af, hvor fedtet burgeren var
[4/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar