onsdag den 5. juni 2013

Grilled Beef Barbeque

McDonald´s, Vesterbrogade 2D, 1620 København V., onsdag 2013-06-05 14:40


Kampagne burger, 68,50 kr. for menu.


Jeg valgte min nærmeste McDonald's på Vesterbrogade, den første af slagsen i DK åbnet i 1981. Byggerod præger afdelingen, da nabobygningen, det tidl. Scala, er ved at blive redrevet.

Betjening: Lidt kø, halv travlt, blev ekspederet efter 5 minutter, fik min bestilte std. vare efter 5 minutter.



Omgivelser: 67 db - mine nærmeste borde var ledige og restauranten var omk. halv fyldt. Højt, moderne popmusik. Ikke så inspirerende miljø, mest til børn (legeplads i underetagen).


Drikkevarer: Det normale udvalg fra Carlsberg og diverse milkshakes.

Sanitet: Rent, ikke opryddet alle steder, mange selvbetjenings skraldespande.

Tilbehør: Std. pommes frites, ikke så fede men kraftig saltede. Generel fin kogegrad.

Colaen: Den leverede Coca Cola fra fad var lunken og flad - blev først kølig efter et stykke tid pga. den store mængde isterninger. Var faktisk udrikkelig!
Det ses allerede inden åbning - den er stor i diameter

Jep, det var den - desværre ikke så høj


Burgeren: Stor i omkreds, større end fx Big Tasty Bacon - og bøffen er endda endnu større. Std. bolle, ristet fint indvendigt, et tykt lag barbeque sauce der ikke var stærk - til gengæld MEGET sød. Salat, dressing, tomat, syltede agurker og smelteost med cheddar, der ikke gjorde meget væsen af sig. Bøffen var grillet, stor i omfang, men tynd. Gennemstegt men ikke tør, kvalitet under gennemsnittet, men vanskeligt at smage så meget fra en så tynd skive. Under bøffen endnu en sjat sød barbequesauce. Generel var burgeren lidt under middel i volumen, den afgjort dominerede smag var den alt for søde barbequesauce.


Ingredienser iflg. producent: Saftig bøf af 100% oksekød, smelteost med Cheddar, grill sauce og en dejlig blød og cremet coleslaw.


Konklusion: Lidt af en skuffelse, kampagneburgerne plejer at have en vis volumen og kvalitet. Den var overhovedet ikke balanceret - for tynd bøf men især for meget og for sød barbeque sauce. Resten af burgeren var business as usual med varer fra McDonald's' standardhylde. Det bliver kun til 3 boller denne gang!
[3/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar