fredag den 15. marts 2013

Café Zugar Baby Lille Osteburger m. Pommes Frites

Café Zugar Baby, Vesterbrogade 113, 1620 København V., fredag 2013-03-15 12:00


Frokosttilbud, 40 kr. for burger og pommes frites,  alle hverdage ml. kl. 11 og 15.

Café Zugar Baby, den legendariske "tømmermands" café på Vesterbrogade.


Betjening: En enkelt ansat, stod i køkkenet ved min ankomst, kom ind efter omk. 30 sekunder. Bestilling leveret efter omk. 10 min. Venlig betjening, omend ikke den store dialog. Ikke travlt, kun én anden kunde, der var igang med at spise.


Omgivelser: 72 db, sad ved siden af en lille højttaler der spillede DR P3, lyst (på en solskinsdag),Lidt slidt, vakkelvorne stole, borde med papir dækdug over den stofdug. Ingen børn, DR P3 fra én lille højttaler.

Drikkevarer: Stort udvalg. Da Café Zugar Baby er en café, findes det normale café udvalg. Sodavand (inkl. Coca Cola), vand, øl, spiritus, kaffe, chokolade.

Sanitet: Oprydddet, men også kun to timer inden i åbningstiden. Min papir dækdug var brugt før.


Tilbehør: Std. pommes frites, ikke fedtede, noget saltet. Fint stegt.


Burgeren: Bollen er færdiglavet, en anelse for ristet, burgeren lille, men høj. Den søde ketchup er dominerede smag. Lidt for tykke skiver tomat, så burgeren hurtigt vælter. Bøffen er middel kvalitet, men hjemmelavet og af 100% kød, dog tilsat en pæn del peber. En anelse rosa inderst, fint stegt efter min mening.

Ingredienser: Færdiglavet bolle, majonæse, tomatketchup, salat, tomat, løg, hakket oksekød, og en std. ost.



Konklusion: Udmærket frokosttilbud med temmelig stor mænde pommes frites, hvis man prioriterer det. En perfekt tømmermands frokost, desværre gælder tilbuddet kun mandag til fredag. Små håndværksfejl, lidt for meget ketchup efter min smag, men acceptabel kvalitet bøffen. 3 burgerboller!

[3/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar