mandag den 11. marts 2013

Isted Grill - Hjemmelavet Cheese-Bacon Burger


Isted GrillIstedgade 92, 1650 København,  mandag 2013-03-11 17:00



Pris 40 kr. kun for burger. m. hjemmelavet bøf, ost (smelteost) og bacon.


Isted Grill - den legendariske kinesiske grill åbnet af Mr. Lee i 1971 - og han serverer stadig. Dette er en af de få tilbageværende klassieke kineser grill i DK. At gå derind er nærmest en tidslomme fra min barn- og ungdom, inventaret og selv arbejdsredskaberne ser ud til være fra åbningen.

Betjening: Ingen kø, kun en anden kunde. Blev betjent øjeblikkeligt og kødet blev direkte derefter lagt på varmepladen. Der gik alt omk. 10 min., hvoraf stegningen af bøffen varede de omk. 9 min. Venlig betjening af Mr. Lee himself.
Frit åsyn - kødet lignede frisk, hakket oksekød

Omgivelser: 62 db, en enkelt gæst foruden mig, ikke travlt, kun lyden af Mr. Lee der svitser burger og pommes frites. Meget rustik, kakler på vægge, barstole ved spisehylden. Slidt inventar, ja det ligner faktisk noget fra åbningen i 1971. Falmede sodavandsklistermærker på væggene sammen med burgerbillederne fra Påskebrød. Umiskendelig lugt af friture. Kort sagt: Klassisk!

Drikkevarer:  Fint udvalg af sodavand, vand og chokoladedrik i køleskab, heriblandt Coca Cola.

Sanitet: Slidt inventar og arbejdsredskaber, men rent og opryddet


Burgeren: Ialt 314g, bollen en std. Påskebrød er frisk og tilpas varmet, kunne faktisk ikke se eller smage, om den var direkte ristet. Burgeren er halvstor. Osten er std. ost, fint balanceret ikke så dominerede, men kan smages. Der er tilpas std. ketchup. Bøffen er af lidt bedre kvalitet, stor i omfang, dog ikke så tyk, gennemstegt men ikke tør, sandsynligvis 100% efter konceptet.


Ingredienser: Påskebrød bolle, salat, let syltede agurker, tomater, to skiver bacon, løg, tomatketchup og 100% hj. oksekød


Konklusion: Stor mængde for pengene, den klassiske kineserburger, fin balanceret. Ikke de store dikkedarer og overraskelser, men godt håndværk. 4 burgerboller!

[4/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar