tirsdag den 19. marts 2013

Mood Food Spansk Burger


Mood Food, Istedgade 103, 1650 København,  tirsdag 2013-03-19 14:10


Pris 54 kr. kun for burger. m. hjemmelavet bøf og guacomole, 85 kr. for menu inkl. pommes frites og 33 cl. dåse Coca Cola.


Mood Food - Sandwich- og burgerbar på Istedgade.


Betjening: Ingen kø, ingen andre kunder. Blev betjent øjeblikkeligt og kødet blev direkte derefter lagt på varmepladen. Der gik alt omk. 10 min., hvoraf stegningen af bøffen varede de omk. 9 min. Venlig betjening.


Omgivelser: 63 db, en enkelt gæst foruden mig, ikke travlt.Ligner mest en moderne fransk salatbar, menuer og priser står med kridt på tavler. Polstrede stole med pastikbelægning, brune, lakerede træborde, et par kunstbilleder af New York og London.

Drikkevarer:  Fint udvalg af sodavand og vand i køleskab, heriblandt Coca Cola.


Sanitet: Lidt slidt inventar men rent og opryddet

Tilbehør: Pommes frites lidt fedtede, let saltet. Std. kvalitet, enkelte var stegt lidt for længe.


Burgeren: Bollen er hjemmebagt, i dag tilpas, den var frisk og ikke ristet for kraftigt. Burgeren er stor. Der er en stor og velsmagende guacomole (ikke børne-guacomole) del, fint balanceret. Der er tilpas std. ketchup og burgerdressing. Bøffen er af lidt bedre kvalitet, stor i omfang, lidt rosa indvendig. Generelt er burgeren ganske fugtig, snavsede fingre er umuligt at undgå.

Bare rolig - forkert farvebalance på mit digicam, guacomolen var selvfølgelig grøn
Ingredienser: Hjemmebagt bolle, guacomole, salat, friske agurker, tomater, løg, tomatketchup, burgerdressing og 100% hj. oksekød


Konklusion: Stor mængde for pengene med en smag lidt udover det sædvanlige med guacomole. Svampet og fugtig, let rosa indvendig, men sådan kan jeg li' det. Den ikke helt færdigbagte hjemmelavede bolle var tilpas i dag. Guacomolen dominerer ikke smagsmæssigt for kraftigt, generelt fint balanceret burger. Den kniber sig lige op på 5 burgerboller!

[5/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar