søndag den 4. august 2013

Hjemmelavet Cheeseburger

Saray Grill & Kebab, Borgbjergsvej 28, 2450 Kbh. SV., lørdag 2013-08-03 20:30



Hjemmelavet cheeseburger, 38 kr. + dåse Coca-Cola 13 kr.


Også kendt som Saray Grill & Cafe - Grill og Kebab med kulgrill, selskabslokaler med 80 siddepladser på 1. sal.

Betjening: Ingen kø, få andre gæster. Venlig betjening, fik endda en krone rabat så en 50'er passede. Fik min std. vare efter ca. 10 min.


Omgivelser:67 db. lyden af madlavning og lidt vejstøj. Et enkelt trælaminatbord med polstrede træstole med plads til to, en lille hylde men ellers god plads udenfor. Klinker og lidt moderne men bart cafemiljø.

Drikkevarer: Stort køleskab med spdavand i forskellige størrelse (inkl. Coca Cola), frugtsaft, vand og tyrkist drikkeyoghurt.


Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.


Burgeren: Standars sesambolle, frisk men ristet lidt for kraftigt, majonæse, tomatketchup, løg, smelteost der ikke afgav så meget smag men fedt, hakket oksekød af under middel kvalitet, så ud til at være krydret med noget, havde en lidt underlig konsistens som var der blandet mel i. Rosa indvendig og grillet på ægte kul grill. Salat, tomatketchup, klodser af tomat og frisk agurk, lidt reven gulerod (heldigvis ikke så meget, det betød noget) og majonæse. Efter min mening lidt for voldsomt doceret tomatketchup, burgeren af middel volumen.


Ingredienser: Sesambolle, majonæse, løg, tomatketchup, smelteost, kulgrillet hjemmelavet hakket oksekød, salat, tomat, frisk agurk, reven gulerod.


Konklusion: En burger med under middel kvalitet med ubestemmeligt krydderi. Det bliver 3 boller!

[3/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar