tirsdag den 27. august 2013

Hjemmelavet Grill Burger

New York Sandwich, Amagerbrogade 219, 2300 Kbh. S., mandag 2013-08-26 14:30


Frokosttilbud - Hjemmelavet Grill Burger, 200g., ½ l sodavand, 64 kr. Normalpris 56 kr. for burgeren alene.

New York Sandwich har specialiseret sig i amerikanske sandwiches, burgers og is.


Betjening: Ingen kø, blev betjent øjeblikkeligt. Fik min std. vare efter 15 min. Venlig betjening.


Spisestedet - i næste rum køkkenet
Omgivelser: Alt i gråt - vægge, klinkegulv, borde og stole. Bord med tre stole, to hylder med ialt fem barstole. De sædvanlige sh/farve New York-billeder. Stedet var delt af en mur med halvfærdig port til køkkenet/skranken. Ved skranken var grønsagerne udstillet i en montre som i café'er.

Drikkevarer: Lille køleskab med sodavand i forskellige størrelse, bla. Coca Cola., kildevand og iste. Stort udvalg af Ben & Jerry's is.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.



Burgeren: Grov sesambolle, fint let ristet og frisk. Majonæse, tomatketchup, syltede agurker og rødløg. Barbeque-sauce der heldigvis ikke var overdrevet. En 200g grillet bøf af hakket oksekød, desværre blandet med noget krydderi, under middel kvalitet. Gennemstegt og lidt tør. Salat og majonæse. Cheddarosten var åbenbart ikke med i denne udgave alligevel. Noget kødfuld burger hvor doceringen af tomatketchup desværre er for voldsom. Generel stor volumen.


Ingredienser (iflg producent): Groft brød, 200g oksekød med salat, tomat, agurk, syltede agurker, løg, cheddarost, BBQ-sauce, husets dressing og tomatketchup


Konklusion: Stor volumen, desværre kødmæssigt kvantitet frem for kvalitet, for meget tomatketchup og så manglede en ost, fungerede udmærket med den grove bolle. 3 boller!
[3/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar