onsdag den 18. september 2013

Bacon Cheeseburger

Kina Grill, Ny Carlsberg Vej 11, 1760 København V, onsdag 2013-09-18 17:55



Bacon Cheeseburger, 33 kr.


Betjening: Tre ansatte ialt, blev betjent af mutter, ingen kø ved min ankomst, men stort ryk ind lige efter. Fik min bestilte std. vare efter 10 min. Venlig betjening.

Omgivelser: Fliser, dog i forskellige mønstre over det meste. Stort område, halv delt i køkken/skranke og den anden halvdel til de ventende kunder. Kun et lille plastikbord med to plastikstole, samt en hylde til at spise ved.

Drikkevarer: Lille køleskab med simpelt udvalg af sodavand, kildevand og Cocio.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt


Joh, den er med majonæse
Burgeren: 317g. Std. sesambolle, ristet let og fint men lidt tør.Tomat, meget let syltede agurker, salat, løg, tomatketchup og en stor mængde majonæse blandet i salaten i stedet for normen, at smøre det på bollen indersider. Smelteost der ikke gjorde meget væsen af sig. Bacon stegt lidt for kraftigt, så den ikke er så let at skære igennem. Bøf af hakket oksekød, forformet, taget fra køl. Gennemstegt, lidt tynd, under middel kvalitet. Lige som indersiden af låget, er indesiden af bunden og tør. Noget fedtet konsistens takket været den flittige brug af majonæse, volumen under middel.


Ingredienser: Std. sesambolle, bøf af hakket oksekød, smelteost, bacon, salat, tomater, meget let syltede agurker, løg, tomatketchup og majonæse.



Konklusion: Prisen indgår ikke i bedømmelsen, det afhænger mig dog ikke i at indrømme, at 33 kr. for denne mængde er ganske billigt. Bortset fra placeringen af majonæsen, en meget traditionel kineserburger fra engang, hvor pris og mængde betød mindre end kalorielette burgere. På trods af den store mængde majonæse udmærket håndværk og friske grønsager. 3 boller!
[3/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar