tirsdag den 3. september 2013

Terrassens Cheeseburger

Terrasse Caféen, Rødovre Centrum 226, 2610 Rødovre, tirsdag 2013-09-03 15:00



Terrassens Cheeseburger med 200 gr. oksekød, 83,00 kr., 24 kr. for 25 cl. Cola.


Terrasse Caféen på øverste etage i Rødovre Centrum. Café med lidt forlåren udendørsromantik, bla. palmer og andet grønt.

Betjening: Der skal bestilles i baren hvorefter den bestilte mad bliver serveret ved det bord, man sætter sig ved. Venlig og selvironisk betjening, fik min bestilte std. vare efter 15 min.


Omgivelser: Café/værtshusmiljø. På dette tidspunkt var hovedparten af gæsterne pensionister. Der lugtede af tobaksrøg selv om jeg sad langt inde, ved ikke hvor lugten kom fra. Laminatborde og polstrede, læderimiterede stole. Meget plads.

Drikkevarer: Som café/værtshus. Vin, kaffe i forskellige varianter, te, chokolade, et par øl, spiritus, Cocio, kildevand, istea, juice og sodavandene fra Carlsberg, deriblandt fad Coca Cola.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.

Colaen: 25 cl. fra fad i højt ølglas med stik. Kølig men doven.




Burgeren: Std. sesambolle, grillet for kraftigt på toppen, fint indvendigt. Majonæse, tomatketchup og en fed ost, hvis fede smag kan smages. Bøf af 200g frisk hakket oksekød (frisk og ægte hjemmelavet er jeg ikke i tvivl om), grillet, lidt rosa indvendig. Af middel kvalitet, stadig lidt saftig. Friske agurker, der desværre ligger sammen, tomater og salat med en stor lag salatdressing. Afsluttes med majonæse. Stor volumen, lille mængde tomatketchup men salatdressingen tager overhånd, ellers er alt andet fint.


Ingredienser: Std. sesambolle, 200g. bøf af hakket oksekød, smelteost, salat, salatdressing, tomater, friske agurker, tomatketchup og majonæse.


Konklusion: Lidt for meget salatdressing, ellers fint balanceret. Frisk kød og hjemmelavet (her er ingen tvivl), af middel kvalitet men godt tilberedt. 4 boller!
[4/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar