torsdag den 26. september 2013

Chicago Star

McDonald´s, Vesterbrogade 2D, 1620 København V., torsdag 2013-09-26 12:15


Chicago Star, kampagneburger til 68,50 kr.
På menuen fra den 26/9 til den 09/10 2013.
Så er Great Tastes of America tilbage! I år har vi ikke mindre end seks forskellige burgere på menuen. Den tredje i rækken er vores Chicago Star, som serveres i en chili, chive & sesambolle med bacon, smelteost med cheddar, sour cream & chive sauce og salsa. Den fås både med 100 % oksekød og saftig kylling.
Bestiller du en menu, får du vores krydrede Black Pepper Strips med mayo med til din Star burger.

Jeg valgte min nærmeste McDonald's på Vesterbrogade, den første af slagsen i DK åbnet i 1981. Byggerod præger afdelingen, da nabobygningen, det tidl. Scala, er ved at blive redrevet samt renovering af vejen over for.

Betjening: Lidt kø, halv travlt, blev ekspederet efter 3 minutter, fik min bestilte std. vare efter 5 minutter.


Omgivelser: 67 db (72 db ved kassen) - mine nærmeste borde var ledige og restauranten var omk. 1/3 fyldt. Højt, moderne popmusik. Ikke så inspirerende miljø, mest til børn (legeplads i underetagen).

Black Pepper Strips, majo, burgeren og ca. 40 cl. Caca Cola
Drikkevarer: Det normale udvalg fra Carlsberg og diverse milkshakes.

Sanitet: Rent, opryddet alle steder, mange selvbetjenings skraldespande.


Tilbehør: "Black Pepper Strips og mayo", lidt fedtede, ikke så saltede. Dog af forskellige tykkelse, så nogle var temmelig sprøde, andre var næsten rå indvendige. Rart med lidt anderledes dog uden smagen fraveg så meget fra McD's std. pommes frites, de var ikke krydret særlig hårdt - indtil jeg på vejen hjem fik tygget hul en en hel peber!

Colaen: Skænket af ekspedienten, med isteringer, kølig, ikke meget kulsyre.



Burgeren: McD's kampagneburger der i kvalitet og volumen plejer at ligge tæt på hinanden da paletten er ganske begrænset, denne gang med amerikansk præg. Lidt anderledes sesambolle, fint ristet. Sød chili sauce, løg, salat, sour cream dressing, smelteost med cheddar der ikke gav meget væsen af sig. Bacon var skåret i mindre stykker, kunne fint bides over. Bøf af hakket oksekød - den sædvanlige under middel kvalitet, gennemstegt, tør. Den søde chili sauce var dominerende, samlet volumen under middel.


Ingredienser: Sesambolle, bøf af hakket oksekød, smelteost med cheddar, bacon, sour cream & chive sauce og salsa.

Konklusion: Ikke den store forskel fra de andre kampagne burgere - McDonald's DNA ligger tungt. Denne burger har for dominerende smag af de søde chili saucer - chive og salsa. Hurtig overstået med denne forglemmelige burger. 3 boller!
[3/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar