mandag den 30. september 2013

Big Burger

ATA Pizza og Kebabhouse, Frugthaven 14, 2500 Valby mandag 2013-09-30 17:55


Nr. 160 Big Burger (hjemmelavet), 35 kr., dåsekola 10 kr.


Betjening: En kunde før mig, der allerede havde bestilt. Ansat talte i mobiltelefon mens han lavede mad. Blev ekspederet efter 2 min., fik min standardvare efter 14 min. Noget gik galt i min bestilling, ønskede 167 Bacon Cheese til 40 kr., men fik kun en Big Burger til 35 kr. Bortset fra det, venlig betjening - fik leveret min Big Burger med et smit hele vejen gennem det temmelig store lokale.



Omgivelser: 58 db. uden kunder, over 70 med kunder. Stort lokale men med elendig akustik. Træborde, polstrede træstole, klinkegulv. Billederne Lunch atop a Skyscraper og Ruth Orkins American Girl in Italy (1951) pryder de hvide vægge.

Drikkevarer: Dåse Coca Cola produceret i EU med danske pant mærkat. 10 kr.

Sanitet: Flere borde var fedtede - de var såmænd tørret af, men klistrede stadig lidt. Skraldespanden var 2/3 fyldt og der fløj bananfluer rundt over den.



Burgeren: Std. sesambolle, ristet alt for længe - både på ydersiderne med især på indersiderne. Majonæse, tomatketchup, tomater, dressing, let syltede agurker. En bøf af hakket oksekød og noget ubestemmeligt, grønt krydderi, måske dild. Som før nævnt, bifalder jeg aldrig at hakket oksekød blandes med noget krydderi. Gennemstegt men ikke tør, af under middel kvalitet. Salat, tomater, let syltede agurker, løg og majonæse.


Ingredienser: Std. sesambolle, bøf af hakket oksekød blandet med et grønt krydderi, salat, tomater, let syltede agurker, løg, tomatketchup, dressing og majonæse.


Konklusion: Alt for kraftig ristet bolle, under middel kød blandet med krydderi, ellers er resten OK. Kniber sig lige til 3 boller - selv med ost og bacon havde den ikke rykket sig.
[3/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar