mandag den 23. september 2013

Jacks Cheeseburger

Burger Jack, TorveHallerne, Frederiksborggade 21, 1360 København K. Mandag 2013-09-23 15:00




Jacks Cheeseburger, Himerlands okse, smeltet Cheddar, løg, tomat, syltede agurker, ketchup, friskbagt bolle, 45 kr.


Burger Jack er Danmarks første "Burger Food Trucks" - altså små, mobile lastbiler der sælger brugere. Det er før set med is- og kebabbiler, et fænomen der i flere år har været ganske populært i USA.

Egen beskrivelse af burgerne:
Vores to burgere er skabt af de bedste råvarer, og lavet sekundet inden du sætter tænderne i dem. Vores bøffer er formet af det fine Himmerlands oksekød, vores grøntsager er, når sæsonen tillader det, trukket direkte op af den danske muld, og vores dressinger er lavet efter nøje gennemprøvede og unikke opskrifter. Hver eneste morgen bager vi naturligvis vores egne burgerboller, som udemærker sig ved at have en delikat sprød overflade og en blød krumme.
Betjening: Ingen kø - dvs. der var en usynlig ven før mig - cocao-standen ved siden af er åbenbart gode venner. Efter 10 min. fik jeg min std. vare. I øvrigt ærgrer det mig, der står forkert pris på skiltet på bilen - sådan noget skal rettes! Det gav noget betalingsbøvl, da han skulle så over til vennen ved siden af for at hente byttepenge. Ellers venlig betjening.

Omgivelser: Udendørs mellem de to torvehaller - der kunne siddes på nogle træbænke ved siden af. Blev serveret i en pitabrøds papirlomme.

Drikkevarer: Lille udvalg af dåsesodavand, inkl. Coca Cola.

Sanitet: Forekom rent og ryddeligt.



Burgeren: Efter egen udsagn frisk og hjemmebagt bolle. Den blev taget ud af en plastikform nærmest som var det isterninger. Den var dog fin og svampet i konsistens, mindede om teboller. For kraftigt genristet på indersiden. Krydret tomatketchup, tilsyneladende hjemmelavet. Cheddarost der forekom stor i mængde, men ikke gav så meget væsen af sig alligevel - varmet sammen med Himmerlands-bøffen, der forekom frisk og i over middel kvalitet. Mange syltede agurker, tomater, løg, salat og majonæse. Generelt havde burger en meget fugtig og svampet konsistens, nok lige lovlig mange syltede agurker. Volumen under middel.


Ingredienser: Hjemmebagt bolle, Himmerlands bøf af hakket oksekød, syltede agurker, tomater, salat, løg, krydret ketchup, majonæse.


Konklusion: Frisk indslag i gourmet-højborgen Torvehallerne - og noget gourmet er der da med Himmerlandsbøf og hjemmelavet bolle og tomatketchup. Fin bøf, omend burgeren ikke er særlig stor - kun til en lille mellemsult. Kiner sig lige til 4 boller!
[4/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar