lørdag den 14. september 2013

The Burger

The Burger, Nordlundsvej 39, 2650 Hvidovre, lørdag 2013-09-14 18:45




1. The Burger. Grillet oksekød, salat, tomat, løg, ost, bacon og ketchup. Serveres med kartoffelbåde og tzatziki. Kr 87,-

The Burger, også kaldet The Sandwich fordi de specialiserer sig i begge dele - og deres burger nr. 1 hedder The Burger. Den sidste forvirring er, at stedet er et halvt parcel hus dybt inde i et parcelhuskvarter. Noget idé er der dog med galskaben, vi sag 45 min. i primetime og der var stor aktivitet på bestillinger til omegnen. Eneste konkurrent er McDonald's omk. 500m. derfra.

Betjening: Hurtig flow af kunder der typisk tager med. Ingen kø, fik vores std. vare efter 10 min. Venlig betjening - der blev endda til sidst ønsket god weekend.



Omgivelser: 65 db. Dårlig akustik, lyd af madlavning og popmusik, der kunne dog sagtens tales sammen. Små laminatborde hvor 1/3 var fyldt af bakke med ketchup, olier og saucer. Polstrede stole. Rustik trægulv med ingraveringer af Rute 66 og andre amerikanske vejsymboler. Nogle fantasy tegninger.

Drikkevarer: Lille køleskab med begrænset udvalg af sodavand og kildevand.

Sanitet: Rent og ryddeligt.


Tilbehør: Kartoffelbåde med tzatziki. Std. kvalitet kartoffelbåde, fint tilberedt. Tzatzikien manglede lidt bid.


Burgeren: Frisk hjemmelavet bolle, tilpas let ristet og med god smag. Majonæse, lidt tomatketchup. Fed smelteost med cheddar, gav god smag. Bløde bacon som let kunne skæres over. Grillet bøf af hakket oksekød. Uden tvivl frisk, god kvalitet, grillet så den stadig var let rosa. Saftig og velsmagende. En god omgang frisk salat, rødløg, tomater, lidt tomatketchup og afsluttet med majonæse. Brugen af tomatketchup var heldigvis begrænset, dog lidt flittig brug af majonæse, det gav en lidt fedtet samlet konsistens - men det gode kød er her i centrum, præcis som det skal være. Volumen over middel.


Ingredienser: Hjemmelavet bolle, kød af hakket oksekød, bacon, smelteost med cheddar, salat, tomater, rødløg, tomatketchup og majonæse.


Konklusion: Bortset fra den store overraskelse at finde et kvalitets brugersted dybt inde i en parcelhuskvarter, var resten lige ud ad den berømte landevej. God hjmmelavet bolle, rigtig god bøf, fin ost og bacon. Måske en anelse for flittig brug af majonæse, men det ødelægger ikke indtrykket af 5 sikre boller!
[5/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar